2010 Pinot Gris Clos Jebsal Grains Nobles, Trie Speciale Zind-Humbrecht
Domaine Zind-Humbrecht, Alsace
1.190,00 kr./stk.
1.700,00 kr./stk.
Køb hos Bottle Hero og...
- Støt de bedste vinbutikker
- Få gratis og forsikret fragt
- Få leveret på 1-3 hverdage
- Betal sikkert
"Nærmest flydende guld": Smag og Behag. Mandler, mango ristet nød, svesker, abrikos, fersken, akaciehonning, vanilje og rosenblade…. Listen af mulige associationer er slet ikke udtømt. Balancen i den nærmest fede eleksir er fænomenal takket være den uafgjorte kamp mellem 323 g. restsukker / l., hele 7,7 g. vinsyre / l. og mineraler fra jordens gips og mergel.
Gæren nåede kun til 6,5 procent alkohol, før den bukkede under for overmagten af sukker og syre. Holdbarhed? "God only knows" siger Olivier Humbrecht selv, men det er i hvert fald en større flok årtier, formentlig endnu længere.
Clos Jebsal er et meget stejlt (50 grader!) stykke sydvendt skråning på 1,3 ha., som ligger lige nedenfor Grand Cru "Brand". Stykket havde været forladt i mange år, da det er så svært at dyrke, før Olivier's far Leonard i 1982 opkøbte alle de små parceller, ejet af forskellige i området. Der blev plantet Pinot Gris på terrasser i 1983. Navnet, der har været kendt siden 1600-tallet, er afledt af stedets usædvanligt store indhold af gips i jorden, der i øvrigt består af grå mergel og kalksten blandet med ler.
Stedet er nærmest en varmegryde, som Brand-højen skærmer mod nordenvind. Jorden er i princippet en kold type, men holder temperaturen længe, når den er varmet op, og den holder fint på væde i tørre perioder. Det er stedet for botrytis-vin i området: Næsten alle årgange siden 1989 har været enten VT eller SGN!
*Botrytis svampen sætter sporer i revner i drueskindet, som efterhånden skifter farve til lillabrun. Druen mister saft og skrumper, og der dannes aromaer af bl.a. nød og tropisk frugt, ligesom syren koncentreres. Det sker kun, hvis druen er moden nok, vejret er rigtigt med fugtighed om morgenen og tørring senere på dagen, og kun langsomt og uregelmæssigt. Plukning på det optimale tidspunkt kræver flere gennemgange af samme mark. Vinene er en himmerigsmundfuld, når det lykkes. I Sauternes er det nøglen til vinenes identitet, men i Alsace sker det kun på visse marker i nogle årgange. Disse vine kan udvikle sig yndefuldt i årtier.
Domaine Zind-Humbrecht med Olivier Humbrecht i spidsen nyder et godt ry verden over. Han er én af de 356 uddannede mennesker i verden, der kan kalde sig "Master of Wine" og var den første franskmand, som tog den krævende uddannelse. Vejen til at skabe de store vine blev lagt allerede i 1960'erne og 1970'erne, hvor det lykkedes Oliviers far, Léonard Humbrecht at købe nogle af Alsace' bedste parceller på de meget stejle skråninger, der var blevet efterladt af bønder, som søgte mod fladere, lettere tilgængelige områder.
Léonards familie har lavet vin i området siden 1620, og "Zind" er moderens navn, som blev tilføjet ved ægteskab og sammenlægning af de to familiers marker i 1959. Domænet har nu godt 40 ha. spredt på talrige lokationer fra Turckheim til Rangen helt mod syd i Alsace. Adskillige er Grand Cru, men mange vine fra andre marker har lige så høj kvalitet.
I 1992 blev et helt nyt vineri bygget midt i markerne i Turckheim. Domænet har været biodynamisk certificeret siden 2002 og er en af de store pionerer inden for biodynamikken i Frankrig. Olivier er kendt for sine sublime vine, den meget høje standard, han holder, og mange af vinenes nærmest fabelagtige udviklingsmuligheder. Som den flydende engelsktalende, velformulerende person, han er, kombineret med vinenes standard, er han et fund som formand for de biodynamiske dyrkere i Frankrig.
2010 i Alsace var en ekstrem årgang. Udbytterne var meget små: Stærk kulde, især omkring jul, fik de nye knopper til at dø, selv om de var langt fra udspring, og et pludseligt vejrskifte midt i den sene blomstring skabte udbredt coulure / blomsterfald. Varme og korte regnstorme i juli gav nødvendigt vand og satte skub i modningen. Det meste af august var kold og våd; kølig nok til at meldug ikke blev et problem.
Fra sidst i måneden blev vejret fremragende: lunt, tørt og solrigt til sidst i oktober, så det var muligt at høste alt på de optimale tidspunkter. Årgangens grundkarakter er høj modenhed, høje syreniveauer og alt for lidt vin, hvor mange har struktur til modning i årevis.
Type | Hedvin |
Producent | Domaine Zind-Humbrecht, Alsace |
Drue | Pinot Gris |
Årgang | 2010 |
Land | Frankrig |
Region | Alsace |
Alkoholprocent | 6.50% |
Størrelse | 75 cl. |
Vi leverer inden for 1 - 5 hverdage. Du kan vælge om det skal være til pakkeshop eller hjemmelevering.
Gratis levering til både pakkeshop og din hoveddør ved køb over 0 kr.
Vores lokale butikspartnere bruger primært GLS, Postnord og DHL til leveringer. Vi dækker leveringer til hele Danmark.