{"product_id":"2016-el-cadastro-olivier-riviere-arlanza","title":"2016 El Cadastro, Olivier Rivière, Arlanza","description":"\u003cp\u003eMørk, fuldmoden frugt med en lille animalsk tone, krydderurter og mint-agtigt syrespil. Fin frugtkoncentration med saftig og letløbende stil. Tannin er følelig som nyåbnet, men bliver hurtigt mere fintkornet efter nogen luft. Vil udvikle sig yderligere (2019).\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eDruerne er fra grusede marker i hele 950-1000 m.s højde i Covarrubias i det østligst Arlanza, hvor Olivier Rivière har sin ene vingård. 95% Tempranillo og 5% Garnacha. Hver markdel gæres for sig, kun med den naturlige gær på druerne; 80% afstilkede druer og resten som hele klaser. Udblødningstiden før gæringen er tre uger. Vinen lagres to år i franske egefade af varierende størrelse: 300, 500 og 600 l. 15% er nye fade. Vinen klares ikke og filtreres ganske let.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eOlivier Riviere er en ukuelig franskmand på udebane. Han er opvokset i Cognac og ønologuddannet i Bordeaux med speciale i biodynami. Efter arbejde på flere vingårde i Bordeaux og Bourgogne ville han etablere sig i Fitou, men havde ikke råd.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eEt par år som konsulent i konvertering til biodynami hos Telmo Rodriques i Rioja fra 2004 blev starten på et liv i Spanien. Han købte først druer hos små økologiske dyrkere i Rioja og fik i 2009 adgang til faste faciliteter hos Bodegas Lacus i Rioja. Jord med gamle Tempranillo og Garnacha vinstokke havde han kun råd til at købe på højtliggende lokationer i det mindre fashionable Arlanza mellem Rioja og Ribera del Duero. Jord, der aldrig har været dyrket med kemiske bekæmpelsesmidler. Han laver nu vin fra 19 ha. i Arlanza og Rioja med faciliteter i Lardero syd for Logrono i Rioja, og i Covarrubias i det østlige Arlanza.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eHan er med i en gruppe på ti yngre vinmagere, der kalder sig \"Rioja 'n' Roll\". Deres projekt er at lade den enkelte mark og drue udtrykke diversiteten i området; modsat Rioja's tradition for at blande store mængder vin til mærkevarer, der helst skal være så ens som muligt fra år til år.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eOlivier arbejder biodynamisk i markerne. Al høst sker i hånden. Hver druesort vinificeres separat. Graden af afstilkning afgøres af de konkrete forhold i årgangen. Udblødning af mosten sker køligt og langsomt. Der bruges kun naturlig gær. Han bruger både ståltank, beton, store- og små egefade afhængigt af den enkelte vin. Vinen klares oftest ikke, og kun stållagrede vine filtreres let inden tapningen.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eUdtrykket \"naturvin\" bryder han sig ikke om: Det er mennesket, der laver vinen; der er ingen definition af naturvin, og betegnelsen bruges ofte for at dække over fejl og dårlig vin, mener han.\u003c\/p\u003e","brand":"Olivier Rivière","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":47270782304589,"sku":"ESV-136316","price":307.5,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0654\/2734\/1560\/files\/2016-el-cadastro-olivier-riviere-arlanza-0_f2d1fdd8-7e4c-4a13-913f-0642b470e03b.png?v=1778500570","url":"https:\/\/bottlehero.dk\/products\/2016-el-cadastro-olivier-riviere-arlanza","provider":"Bottle Hero","version":"1.0","type":"link"}