Vinterudsalget er i gang I Altid gratis levering

Spar 25%

2021 Echezeaux Grand Cru, Marchand-Tawse

Marchand-Tawse

2.475,00 kr./stk.

3.300,00 kr./stk.

Echezeaux er en af de større Grand Cru marker med tæt på 40 ha. vin. Ligesom Clos de Vougeot, den kun er afgrænset fra af en stenmur, er der mange ejere, så dyrkeren er vigtig for resultatet. Marke...
Årgang
2021
Drue
Pinot Noir
Alc.
13%
Region
Bourgogne
Læg i kurv

Køb hos Bottle Hero og...

  • Støt lokale butikker
  • Netop nu: Gratis fragt uanset pris
  • Få leveret på 1-5 hverdage
  • Betal sikkert

Echezeaux er en af de større Grand Cru marker med tæt på 40 ha. vin. Ligesom Clos de Vougeot, den kun er afgrænset fra af en stenmur, er der mange ejere, så dyrkeren er vigtig for resultatet. Marken er opdelt i 11 navngivne climats / enkeltmarker med eget navn, og vinen vokser i 230 - 300 m.s højde. Jordbunden varierer fra mergel med et stenlag over i de øvre dele til mere ler med gamle, jernholdige aflejringer i de nedre dele.
Marken ligger i kommunen Flagey-Echezeau, der slet ikke er kendt for vin, da Grand Cru markerne har deres egen appellation, og alle markerne ligger i en lomme et par km. fra landsbyen op ad Vosne-Romanée, under hvis navn de øvrige sælges. Marken har været dyrket af munkene fra klosteret i Citeau siden 12oo-tallet og er kendt for dybe, finesserige vine med bred krydderipalet og lang holdbarhed.

Denne vin stammer fra druer, der vokser i to climats: "Les Treux" i markens nedre del og "Les Rouges du Bas" i den øvre del og således kombinerer de forskellige jordbundsforhold. Håndplukkede druer afstilkes 100%, udbløder koldt i fem dage inden gæring med to daglige pigéage under hele gæringen; 18 dage i alt. Til denne topvin bruges den gamle vertikalpresse, der er meget langsom, så vinmageren ofte må sove i presserummet for med jævne mellemrum at holde øje med forløbet. Den er imidlertid også meget nøjagtig, så presningen kan stoppes på det helt rigtige tidspunkt. Til de allerbedste vine er det besværet værd.

Vinen lagres 18 mdr. i 2.års fade fra Allier-skoven i Centralfrankrig, der, ligesom Tronçais-eg, har tætte årringe og et ret tæt porestruktur, som giver ret bløde tanniner til delikate vine. Vinen omstikkes en gang efter malolaktisk gæring; klares og filtreres ikke.

Marchand-Tawse er resultatet af et atypisk makkerpar, forenet ved deres fascination af Bourgogne: Pascal Marchand er oprindeligt sømand fra den fransktalende provins Quebec i Canada (!). Han havde, da han begyndte for sig selv, gennem 15 år skabt sig et navn i Bourgogne ved arbejde for respekterede domæner som Comte Armand og La Vaugeraie, samt Pinot Noir projekter i Vestaustralien.

Moray Tawse, finansmand og vingårdsejer i Ontario i Canada, gav ham den økonomiske mulighed. Han havde Bourgogne som forbillede i sin vinproduktion og fik fra 2006 Pascal Marchand som konsulent. De gik all-in, fik en vinkælder i Nuits Saint Georges og har netop færdiggjort en nyindrettet kælder i Beaune, specielt til hvidvine. I et interview med "Bourgogne Aujourd'hui" blev han spurgt, om det er en rentabel investering, han har gjort. "Nej, det er en sentimental investering. Jeg har investeret her for at prøve at give mit beskedne bidrag til historien i det, jeg betragter som den største vinregion i verden...".

Projektet har fra starten været tænkt biodynamisk, men uden certificering, da der bruges mange druer fra marker ejet af andre dyrkere, selv om bio-standarder for markarbejdet overholdes . Månekalenderen følges i alle processer, og brugen af svovl er minimal. Der plukkes i små 17 kg. kasser, så druerne ikke presser hinanden i stykker. Der bruges kun naturlig gær og lange macerationstider før presning for at udtrække smagsstofferne så blidt som muligt. En meget tidkrævende verikalpresse bruges til små cuvéer og en pneumatisk til de større. Gæringskarrene er åbne og af træ, som Pascal Marchand holder af pga. deres store træghed overfor temperaturændringer. Egefadene er fra fire forskellige skove og kun let toastede. Nye fade bruges fra 10 - 100% afhængigt af vinen og årgangen. Klaring bruges ikke til rødvine, og filtrering meget sjældent.

Bourgogne årgang 2021. Koldt og vådt er nok de mest rammende ord at sætte på årgang 2021. Frosten satte ind i start april og ødelagde store dele af de nye skud på stokkene, hvilket reducerede det endelig høstudbytte betragteligt. Værst gik det ud over Chablis. Sommeren var kølig og regnfuld og selvom vejret blev bedre i løbet af august, var der stadig generelle udfordringer på kvalitet og volumen, da høsten satte ind i sidste halvdel af september. For at komme i mål med kvaliteten, var der stor indsats ved sorteringsbordene for at undgå råd og andre relaterede sygdomme i druerne. Ligeledes har de færreste producenter benyttet sig af 100% helklasegæring, da stilkene var for umodne og ”grønne”. Selvom om året var en stor udfordring for producenterne og mængderne er små, er kvaliteten i de vine, der kom ud af det til gengæld høj. Bourgogne 2021 byder på lette, florale røde og elegante hvide med et flot syrebid, som står i fin kontrast til de tre foregående varme årgange 18, 19 og 20.

Type Rødvin
Producent Marchand-Tawse
Drue Pinot Noir
Årgang 2021
Land Frankrig
Region Bourgogne
Alkoholprocent 13%
Størrelse 75 cl.

Vi leverer inden for 1 - 5 hverdage. Du kan vælge om det skal være til pakkeshop eller hjemmelevering.

NETOP NU: Gratis levering til både pakkeshop og din hoveddør ved køb over 0 kr.

Vores lokale butikspartnere bruger primært GLS, Postnord og DHL til leveringer. Vi dækker leveringer til hele Danmark.

'

Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.

 

MitID Alderskontrol

Ny dansk lovgivning kræver MitID aldersverificering ved onlinekøb af alkohol og tobak.

Ved at bekræfte med MitID accepterer du vores handelsbetingelser.

Noget gik galt

Vilkår og betingelser

Accepter vores handelsbetingelser.