{"product_id":"2021-pinot-noir-riddle-vineyard-sojourn-cellars","title":"2021 Pinot Noir Riddle Vineyard, Sojourn Cellars","description":"\u003cp\u003eEn kompleks, rig og dyb Pinot Noir med koncentreret brombær i duften, et overflødighedshorn og lag på lag af bær i smagen. Den afslutter elegant og lang med en flot struktur og silkebløde tanniner. Riddle Vineyard ligger i den vestlige del af Sonoma Coast lidt tæt ved byen Occidental godt gemt i de kølige og tågede bakker, hvorfra den nærmest majestætisk kigger ned på mange af regionens andre ikoniske Pinot Noir marker.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eRiddle Vineyard ligger på en bakkekam med sandet lerjord, hvor den får optimal solexponering, når tågen er brændt væk tidligt på dagen. Jorden tvinger vinstokkenes rødder langt ned efter vand og næring, hvilket belønnes i druerne med en dybde og kompleksitet i smagen. Der bruges fire Pinot Noir kloner til denne vin, bl.a. to med de prominente navne Mt. Eden og Pommard. Alle kloner vinificeres separat. Druerne afstilkes inden gæring i åbne kar. Vinen lagrer i 50% ny eg. Den tappes ufiltreret og ligger på flaske i 12-14 måneder før den frigives til salg.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eErik Sørensen Vin har arbejdet med Sojourn Cellars siden 2019\u003c\/strong\u003e. Sojourn Cellars ligger i Sonoma nord for San Francisco tæt på Napa Valley. Huset blev grundlagt i 2001 af de to tennisvenner Craig Haserot og Erich Bradley, som delte en passion for to ting: Stor vin og tennis. Fra starten var planen at produere små mængder Cabernet Sauvignon fra ekstraordinære vinmarker. Huset har hurtigt opnået stor anerkendelse, og i dag producerer de 21 unikke vine til kunder verden over.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eSojourn lægger vægt på at få hvert parcel fra markerne med over i flasken. Huset opkøber druer i Napa og Sonoma fra dyrkere, som de har et tæt samarbejde med, og som besidder bestemte kombinationer af jord, klima, hældning og retning, og hvor udbyttet holdes lavt.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eSojurn får deres Pinot Noir druer fra de forblæste appellationer langs såvel den robuste Sonoma Coast som det køligere Russian River Valley, hvor druen kommer til sit bedste udtryk.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eFlere af markerne i Sonoma Coast ligger i egne, som er svære at nå, som Sangiacomo, Gap's Crown og Rodgers Creek. Det er unikke parceller som hver giver en distinktiv karakter til druen; disse unikke og tydelige kvaliteter findes kun disse steder på jorden.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eHvad der startede med et dedikeret venneprojekt har i dag vokset sig til en førsteklasses \"boutique\" vingård med et lille velfungerende team, der skaber højkvalitets Pinot Noir, Chardonnay og Cabernet Sauvignon, hvoraf flere vine sælges via allokation.\u003c\/p\u003e","brand":"Sojourn Cellars, Sonoma Coast","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":48933367644493,"sku":"ESV-181221","price":600.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0654\/2734\/1560\/files\/2021-pinot-noir-riddle-vineyard-sojourn-cellars-0_fb9c0842-f7b6-472e-a89e-a43df4080bd3.png?v=1780408429","url":"https:\/\/bottlehero.dk\/products\/2021-pinot-noir-riddle-vineyard-sojourn-cellars","provider":"Bottle Hero","version":"1.0","type":"link"}