{"product_id":"2022-barbaresco-vie-erte-cigliuti-docg","title":"2022 Barbaresco Vie Erte, Cigliuti, DOCG","description":"\u003cp\u003e2022 Barbaresco Vie Erte fra Azienda Agricola Cigliuti er en intens og terroirdrevet Nebbiolo fra Neive i hjertet af Piemonte. Vinen kombinerer druens klassiske struktur og udviklingspotentiale med en mere elegant og saftig side end Cigliutis storebror, Serraboella. Som Barbaresco DOCG repræsenterer den en af Italiens mest traditionsrige appellationer, hvor vinene skal lagre mindst to år – heraf ét år på træ.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eSmagsprofil\u003c\/strong\u003e\u003cbr\u003eI glasset fremstår vinen rubinrød med Nebbiolo-druens karakteristiske transparente nuancer. Duften er koncentreret og charmerende med modne moreller, jordbær og sorte kirsebær, ledsaget af fine strejf af læder og krydderi.\n\nPå ganen er Vie Erte intens, men samtidig elegant og saftig. Den friske syre giver vinen energi, mens tanninerne tilfører struktur og længde uden at virke hårde. Slavonsk eg bidrager diskret til balancen og hjælper med at runde vinens kraftfulde udtryk af. Den kan drikkes ung efter en grundig iltning, men har et godt udviklingspotentiale og vil kunne lagre smukt i mange år.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVinifikation\u003c\/strong\u003e\u003cbr\u003eVie Erte kommer fra marken Bricco di Neive, der ligger på en sydvestvendt kalkholdig skråning lidt øst for Serraboella i samme højde. De cirka 15 år gamle vinstokke dyrkes med høj Guyot-opbinding, som beskytter mod forårsfrost, sikrer passende solindstråling og hjælper med at holde udbyttet nede. Druerne høstes manuelt og transporteres i mindre plastkasser for at undgå, at de bliver beskadiget. I kælderen gæres druerne traditionelt i ståltank med naturgær, hvorefter vinen lagrer i 26 måneder på slavonske egetræsfade. Arbejdet i både mark og kælder er præget af minimal intervention og metoder, der i praksis er økologiske, dog uden certificering.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMad \u0026amp; Servering\u003c\/strong\u003e\u003cbr\u003eServér vinen ved cirka 16-18 °C til lam, vildt, kalv eller stegt and. Den er også et oplagt valg til svamperetter, trøfler og modne faste oste. Som ung bør Vie Erte dekanteres i cirka 1-2 timer, så de aromatiske nuancer åbner sig, og tanninerne bliver mere afrundede. Ældre flasker bør håndteres mere forsigtigt og eventuelt blot hældes langsomt på karaffel for at fjerne eventuelt bundfald.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eProducent\u003c\/strong\u003e\u003cbr\u003eAzienda Agricola Cigliuti er en mindre familieejendom i Neive nordøst for Alba, hvor Renato Cigliuti driver vingården sammen med sin hustru og deres to døtre. Familien har rødder i området fra 1960'erne, hvor Renatos far og onkel solgte druer og vin på dunke fra den lokale markedsplads. Renato var blandt de første producenter i området til at udtynde druerne markant i vinmarkerne og har konsekvent sat terroir, lavere udbytter og omhyggeligt markarbejde i centrum. Cigliuti var i næsten 30 år den eneste vingård i området, der lod druerne fra Serraboella gære separat, og ejendommen har opnået den højeste udmærkelse i Gambero Rossos italienske ving guide med tre røde glas hele ti gange. Kritikere som Bruce Sanderson og Antonio Galloni har fremhævet vinene som både udtryksfulde og særligt opmærksomhedsværdige.\u003c\/p\u003e","brand":"Azienda Agricola Cigliuti","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":58797257261440,"sku":"ESV-125122","price":480.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0654\/2734\/1560\/files\/rodvin-italien-piemonte-cigliuti-barbaresco-vie-erte-for_c79674fe-25e6-4301-bc00-ee75e28737d6.png?v=1787911315","url":"https:\/\/bottlehero.dk\/products\/2022-barbaresco-vie-erte-cigliuti-docg","provider":"Bottle Hero","version":"1.0","type":"link"}