{"product_id":"2022-costello-chardonnay-dutcher-crossing","title":"2022 Costello Chardonnay, Dutcher Crossing","description":"\u003cp\u003eEn Chardonnay som balancerer fint mellem den klassiske, amerikanske fylde og bredde, og en fast, mineralsk stil fra den højtliggende mark med en speciel jordbund, hvor druerne modner langsomt. Modne æbler, fersken, en snert af vanilje og mandel, og en stenet, salt snert i eftersmagen, der har god syre. Velegnet til fx. retter med skaldyr, grillet fisk og krydrede grønsager.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003ePå Costello-marken i Alexander Valley, der ligger i ca. 350 m.s højde, vokser vinstokkene på jord med magnesiumsilikat, også kendt som fedtsten, der tilfører jern, nikkel, salte og syrer til jorden. Da mineralets grønlige skær på afstand kan ligne et slangemønster, kaldes jorden i USA også for \"serpentine\". Vinstokkene vender mod nordvest, så modningsperioden er lang og nætterne kølige.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eDruerne er gæret 100% i egefade, 23% nye. 85% af vinen har fået malolaktisk gæring \/ æble-mælkesyregæring, hvor de sidste 15% uden sørger for et lidt skarpere pift af syre, som løfter vinen. Den lagrede 10 mdr. på gærresterne med jævnlig omrøring for maksimal aroma.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDutcher Crossing\u003c\/strong\u003e ligger i Dry Creek Valley, vest for Geyserville i Sonoma County, godt 30 km. fra Stillehavet. \u003cem\u003eDry Creek Valley\u003c\/em\u003e er en dal på kun 2x16 miles med mere end 100 dyrkere og 65 vingårde; en af de første mindre appellationer: AVA \/ American Viticultural Area, der blev godkendt. Klimaet er omtrent som i Bordeaux med en smule højere dagtemperaturer i gennemsnit og kølig natteluft fra havet, der giver en god balance og syre i vinene.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eDa Debra Mathy overtog i 2007, var der 14 ha; nu udvidet til 30, hvoraf enkelte parceller er i Napa, Mendocino og Russian River. Vingården har den traditionelle \"farmhouse style\", næsten helt i træ, og har udsigt mod dalen, hvor Dry Creek og Dutcher Creek mødes, og vingårdens navn stammer fra.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eI vinifikationen er den centrale tankegang de tre V'er: Vintage, vineyard og varietal. Vinen skal give det optimale samspil mellem den konkrete drue, jordbunden på netop det sted og årgangens karakter. Derfor er der mange lokalvine og enkeltmarksvine i programmet. \"Håndværkervin\" er deres eget ord for det. Kenny Damskey, der har stået for vinene i mange år, er ved langsomt at overdrage ansvaret for markerne til Enrique Reyes og vinifikationen til Nick Briggs.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eLigesom de fleste af dalens producenter driver man \"sustainable farming\" i stadigt stigende grad. Bl.a. minimalt gødningsforbrug, hvis overhovedet nogen, styrkelse af jordbundens biologiske liv, solcelleenergi, minimering af vandforbrug, bæredygtig affaldshåndtering og gode arbejdsforhold for de ansatte.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eSamlet set er vinene præget af en nuanceret smag med et californisk frugttryk, der holdes i tømme af en fast struktur og god syrebalance.\u003c\/p\u003e","brand":"Dutcher Crossing","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":50481143054669,"sku":"ESV-681022","price":337.5,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0654\/2734\/1560\/files\/2022-costello-chardonnay-dutcher-crossing-0.png?v=1777549417","url":"https:\/\/bottlehero.dk\/products\/2022-costello-chardonnay-dutcher-crossing","provider":"Bottle Hero","version":"1.0","type":"link"}