Se vores franske vinfestival I Gratis fragt over 599 kr.

Spar 10%

Benromach 15 Years Old

Benromach

809,10 kr./stk.

899,00 kr./stk.

90 Point - Whisky & Rom-magasinet, august 2021 Benromach 15 Year Old er storebroderen til den populære 10 års-udgave, og her får man lidt mere sherry og en kompleksitet der er dyb som Marianer...
Alc.
43,00%
Region
Speyside
Læg i kurv

Køb hos Bottle Hero og...

  • Støt lokale butikker
  • Få gratis fragt ved køb over 599 kr.
  • Få leveret på 1-5 hverdage
  • Betal sikkert

90 Point - Whisky & Rom-magasinet, august 2021

Benromach 15 Year Old er storebroderen til den populære 10 års-udgave, og her får man lidt mere sherry og en kompleksitet der er dyb som Marianergraven. Whiskyen er lavet i den gamle Speyside-stil, og har derfor en smule mere røg end man ville forvente fra denne region. Sammen med lagringen på (primært) sherryfade giver det en utroligt vellavet whisky, som hverken skræmmer nybegyndere væk eller skuffer de hardcore nørder.

Farve: Varm kobber.
Duft: Christmas cake, kakao, ingefærsmåkager og trækul. En stor fornøjelse!
Smagsnoter: Mange lag af julekrydderier og mandarin, et pust af mentol, honning og bivoks.

Serveringsforslag: Bør nydes ren, evt. med et par dråber køligt vand.

Benromach er grundlagt i år 1898 og var et af de destillerier som måtte lukke i 1983, hvor der blev drukket meget lidt whisky og industrien haltede. Men lykkeligvis genopstartede Benromach produktionen i 1998, som (indtil videre) det eneste af de mange savnede destillerier som slukkede kedlerne i det skæbnesvangre år. Det var den uafhængige aftapper, Gordon & MacPhail som vækkede Benromach til live. I 1993 købte de hvad der var tilbage af destilleriet (et par washbacks og de tomme bygninger) og brugte derefter de næste 5 år på at renovere og installere nyt udstyr. Gordon & MacPhail er kendt for at have kæmpemæssige mængder af gammel whisky, som firmaet har købt gennem årene, og de var således unikt stillede til at kigge deres ”flydende bibliotek” igennem og spore sig ind på den stil, som Benromach havde haft før lukningen. Det nye destilleri blev så designet, så det bedst muligt kunne ramme den gamle stil, og man har sågar installeret en malt-kværn som er bygget i 1913! Især mente man, at et hint af røg var yderst vigtigt. Sådan smagte Speyside-whisky i gamle dage, for før 1960’erne maltede de fleste destillerier selv, og her brugte man altså både kul og tørv. Deres standard malt peates til 10-12 ppm, men de laver også en lille smule whisky med en væsentlig kraftigere røg.

Benromach er essensen af et håndværks-destilleri. Det er hands-on, hele vejen igennem, og nok det mindste destilleri i speyside. Kun 2 mand er involveret i produktionen! Der er ingen termometre eller trykmålere på deres pot-stills – man sikrer at tingene kører som de skal med ”sound, touch and sight”. Det er gammeldags, men det er fantastisk godt. Benromach har sat barren urimeligt højt for deres konkurrenter i Speyside.

Type Whisky
Producent Benromach
Land Skotland
Region Speyside
Alkoholprocent 43,00%
Størrelse 70 cl.

Vi leverer inden for 1 - 5 hverdage. Du kan vælge om det skal være til pakkeshop eller hjemmelevering.

Gratis levering til både pakkeshop og din hoveddør ved køb over 599 kr. Er dette ikke opnået koster det fra 39 kr.

Vores lokale butikspartnere bruger primært GLS, Postnord og DHL til leveringer. Vi dækker leveringer til hele Danmark.

Denne side er beskyttet af reCaptcha, og Googles Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.