Vinbutikker samlet ét sted I Gratis fragt ved køb over 599 kr.

2020 Chambolle Musigny Noirots 1.Cru, Bouchard Père & Fils

Bouchard Père & Fils

1.350,00 kr./stk.

Kendt som en koncentreret og meget lagringsegnet vin med en meget finkornet, ret blød profil, der lever op til beskrivelsen af karakteren i kommunens vine som "Côte de Nuits' Volnay". Raffineret og...
Årgang
2020
Drue
Pinot Noir
Alc.
13,5%
Region
Bourgogne
Læg i kurv

Køb hos Bottle Hero og...

  • Støt lokale butikker
  • Få gratis fragt ved køb over 599 kr.
  • Få leveret på 1-5 hverdage
  • Betal sikkert

Kendt som en koncentreret og meget lagringsegnet vin med en meget finkornet, ret blød profil, der lever op til beskrivelsen af karakteren i kommunens vine som "Côte de Nuits' Volnay". Raffineret og dyb frugt, lagret 12-14 mdr. i eg. 40-50% nye fade vidner om frugtens høje substans.

Les Noirots 1. Cru er på 2,85 ha. i den nordlige ende af kommunen, lige nord for landsbyen. Den ligger på den lavere del af skråningen lige under Grand Cru "Bonnes-Mares". Overjorden er tynd og stenet med dybe revner, så den tørrer hurtigt ud og tvinger vinstokkenes rødder ned i den federe underjord med en god portion mineralholdig ler, som holder på vandet og er med til at give intensitet i frugten.

Chambolle-Musigny er en lille kommune centralt i Côte de Nuits med kun 176 ha. marker. Den ligger mellem Vougeot mod syd og Morey-Saint-Denis mod nord. Pga. vinenes ry for en subtil og raffineret duft kaldes den også for "Côte de Nuits' Volnay", efter Côte de Beaune kommunen med lignende talenter.
De kendteste marker er de to Grand Cru's "Bonnes-Mares" og "Musigny" i hver sin ende af kommunen. Sidstnævntes navn blev lagt til kommunenavnet Chambolle i 1882. Dette er en sproglig forvanskning af "champ bouillant": den boblende mark. En lokal, højtliggende bæk sendte regelmæssigt kaskader af vand ned over skråningen efter heftige regnskyl. Der er 24 Premier Cru marker, som dækker i alt 56 ha. og ligger i et bånd ved siden af- og lige under de to Grand Cru marker.

Bouchard Père et Fils blev stiftet i 1731 og er en af Bourgognes ældste vinproducenter. Den første vinmark blev købt i 1775 af Joseph Bouchard. I dag er Bouchard Père & Fils den største vinmarkejer i Côte d'Or, hvilket betyder, at huset blandt andet råder over 12 hektar Grand Cru-, samt 74 hektar Premier Cru marker.

I 1995 købte Joseph Henriot Bouchard Père & Fils. Han lagde massive ressourcer i at renovere huset fuldstændigt. Vineriet ligger i Savigny-lès-Beaune og er en 3-etagers underjordisk bygning, hvor tyngdekraften sørger for at transportere vinen igennem de forskellige processer i vinifikationen. Der er over 100 gæringskar og en lagringskælder med plads til 4000 egefade næsten 10 m. under jorden – kort og godt et topmoderne vineri, hvor husets mange vine hver især kan udvikle sig og udtrykke det unikke terroir, de kommer fra.

Artémis Domaines, der ejer en portefølje af nøje udvalgte eksklusive vinproducenter, overtog i 2022 Henriot-gruppen og dermed Bouchard Père & Fils. Frédéric Weber fortsætter som Chefvinmager med Christophe Bouchard som højre hånd med ansvar for markarbejdet.

Husets adelsmærke er, at man - trods det store udvalg - formår at få hver vin til at udtrykke sin særlige oprindelse og karakter på alle niveauer.

2020 Bourgogne havde en meget tidlig knopskydning efter en mild vinter og lun marts. Frugtsætningen var rigtig god, men vedvarende tørke og en konstant vind udtørrede især Pinot Noir på drænende jord, så udbyttet af den meget tidlige høst blev nogle steder lavere end håbet. Chardonnay blev ikke særligt ramt, udover en forsinket fenolisk modning, så mange - meget sjældent set- høstede Pinot Noir før Chardonnay.

Farveskiftet var ret sent, men hele vækstperioden endte med at blive meget tæt på 100-dages normen, og selv de noget stressede Pinot Noir druer havde et forbløffende fint niveau af vinsyre ved høsten, da nætterne ikke var så varme som i 2019, så vinene er forbavsende friske og smager generelt ikke mærket af det høje antal soltimer, hjulpet af at den vedvarende varme om dagen ikke nåede ekstreme højder. Markernes lokalklima gav en del steder tidsforskelle i modenheden, men stabilt høstvejret tillod den nødvendige tilpasning af høsttidspunkter. Alle områder fra Chablis til Beaujolais er generelt særdeles tilfredse med kvaliteten af både røde og hvide vine.

Type Rødvin
Producent Bouchard Pere & Fils
Drue Pinot Noir
Årgang 2020
Land Frankrig
Region Bourgogne
Alkoholprocent 13,5%
Størrelse 75 cl.

Vi leverer inden for 1 - 5 hverdage. Du kan vælge om det skal være til pakkeshop eller hjemmelevering.

Gratis levering til både pakkeshop og din hoveddør ved køb over 599 kr. Er dette ikke opnået koster det fra 39 kr.

Vores lokale butikspartnere bruger primært GLS, Postnord og DAO til leveringer. Vi dækker leveringer til hele Danmark.

Denne side er beskyttet af reCaptcha, og Googles Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.