Compass Box The Story of the Spaniard

Compass Box The Story of the Spaniard - bottlehero.dk

Compass Box The Story of the Spaniard

Normal pris Salgspris
  • MobilePay
  • Dankort
  • Visa
  • Mastercard
  • Maestro
  • Støtter lokalt
  • Gratis fragt ved køb over 599 kr.
  • Leveringstid 1-5 hverdage
  • Sikker betaling
  • På lager
  • Produkter er på vej
Type Whisky
Producent Compass Box
Land Skotland
Alkohol procent 43,00%
Størrelse 70 cl.

Compass Box The Story of the Spaniard er en såkaldt blended malt whisky. Det vil sige, at den er blandet af forskellige single malts – i dette tilfælde primært whiskies lagret på forskellige typer vinfade, både first fill sherry butts, refill hogsheads og spanske rødvinsfade. Der indgår destillater fra bl.a. Deanston, Glen Elgin, Teaninich, Clynelish og Dailuaine, og hele herligheden er tappet ved 43% alkohol, uden farvestof eller kølefiltrering.
Farve: Dyb gylden.
Duft: Modne blodappelsiner, vaniljekranse og lys chokolade.
Smagsnoter: Smagen viser tydelige tegn på både sherry- og vinfade, med noter af mandler, rosiner, kirsebær og kanel.

Serveringsforslag: Bør nydes rent.

Compass Box er en af de mest innovative blendere og uafhængig aftappere i skotsk whisky. Firmaet er grundlagt af amerikaneren John Glaser i år 2000, og i starten drev han virksomheden fra sit eget køkken. I dag har Compass Box hovedkvarter i London og mere end et dusin ansatte.  

Kodeordet for Compass Box er gennemsigtighed – noget som ikke lige frem er hverdagskost i den moderne whiskyindustri. På deres hjemmeside (compassboxwhisky.com) har man mulighed for at tilgå opskrifterne på stort set alle deres blends. Og er der mere, man vil vide, kan man som regel få svar på mail.

Det er denne etos, som guider John Glaser når han som ”whisky maker” rokker ved opfattelsen af hvordan en blended whisky skal laves og smage, og det har betydet, at Compass Box ofte har været på kant med den lettere konservative Scotch Whisky Association. Det mest berømte tilfælde var den første udgave af whiskyen The Spice Tree, som var lagret i ”ulovlige” fade med indsatte stave af fransk eg. Opskriften på The Spice Tree måtte Compass Box ændre, men de har ikke underkastet sig idéen om, at man skal gøre som man altid har gjort, og fortsætter med at eksperimentere og forny hvor de kan.

 

 

 

Vi leverer inden for 1 - 5 hverdage. Du kan vælge om det skal være til pakkeshop eller hjemmelevering.

Gratis levering til både pakkeshop og din hoveddør ved køb over 599 kr. Er dette ikke opnået koster det fra 39 kr.

Vores lokale butikspartnere bruger primært GLS, Postnord og DAO til leveringer. Vi dækker leveringer til hele Danmark.

Denne side er beskyttet af reCaptcha, og Googles Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.

Senest set