Forårsfestival er i gang I Gratis fragt ved køb over 599 kr.

Spar 20%

NV Crémant de Loire Rosé Brut d'Enfer, Bonnigal-Bodet, Loire

Bonnigal-Bodet

200,00 kr./stk.

250,00 kr./stk.

Flot Crémant de Loire rosé med et ungt udtryk og fine bobler. Den har en vidunderlig duft af små røde frugter med en kompleks smag, hvor krydderier, ribs og hindbær mødes og byder på et tiltalende ...
Årgang
NV
Drue
Andre, Cabernet Franc
Alc.
12,5%
Region
Loire
Læg i kurv

Køb hos Bottle Hero og...

  • Støt lokale butikker
  • Få gratis fragt ved køb over 599 kr.
  • Få leveret på 1-5 hverdage
  • Betal sikkert

Flot Crémant de Loire rosé med et ungt udtryk og fine bobler. Den har en vidunderlig duft af små røde frugter med en kompleks smag, hvor krydderier, ribs og hindbær mødes og byder på et tiltalende glas. Servér som apéritif og til fiske- og skaldyrsretter. Druerne er Cabernet Franc og den lokale Pineau d'Aunis. Nul dosage.

Domaine Bonnigal Bodet er en mindre familieejet vingård, der ligger på den nordlige side af Loire-floden i Limeray ved byen Amboise lidt øst for Tours. Vingården er gået fra generation til generation siden 1927, og i dag står Jean Baptiste Bonnigal og Stéphane Bodet i spidsen. De mødtes under deres vinuddannelse i starten af 00'erne, hvorefter de hver især arbejde for forskellige vingårde, inden de i 2013 overtog vingården fra Jean Baptistes' familie og slog sig sammen.

Vingården ligger i Touraine i appellationen Touraine-Amboise. Her arbejder de hovedsageligt med Chenin Blanc men også med Sauvignon Blanc, Chardonnay (til Crémant), Côt og Pineau d'Aunis. Chenin Blanc er en af Loires ikoniske druer. Det er regionens 3. mest beplantede drue. Den modner sent og vokser i Saumur, Anjou og Touraine. Pineau d'Aunis kommer fra Saumur og anvendes i husets Crémant de Loire rosé. Alle druer høstes i hånden og sorteres i kælderen. Markerne plejes året rundt for at sikre de bedste betingelser for en varieret jordbund.

Kodeordet for vingården er "respekt": Respekt for jorden, druerne, miljøet og vinifikationen mm. De er overbeviste om, at vinen laves i marken, så når vinen først er i kælderen, blander de sig mindst muligt i vinens videre udvikling. Derved afspejles det lokale terroir i vinen, og metoden giver ydereligere kompleksitet til vinen. Med 2022 årgangen er Bonnigal-Bodet økologisk certificeret.

Selve Loirefloden er ca. 1000 km. lang og løber fra det centrale Frankrig og vestpå til udmundingen i Atlanterhavet vest for Nantes, men selve vindistriktet Loire strækker ca. 480 km. fra Sancerre i øst til Nantes i vest og med vinmarker på begge sider af floden. Klimaet går fra næsten kontinentalt inde i landet til maritimt ved kysten. Jorden varierer mellem granit, skifer, flint, sandsten og kalk til ler og grus.

Loire kan groft inddeles i 3 hovedområder. Den øvre: Her ligger Sancerre og Pouilly-Fumé med kontinentalt-influeret klima, hvor Sauvignon Blanc dominerer som grøn drue og Pinot Noir som blå drue. Den nedre del ved Nantes: Maritimt klima. Hoveddruen er den grønne Melon de Bourgogne, der anvendes til vinen Muscadet (der ikke må forveksles med druen Muscat).

Den midterste del: Dette er et større område, der dækker både Anjou-Saumur mod vest og Touraine mod øst. Klimaet i denne del af Loire influeres stadig en del af havet mod vest, men kontinentalklimaet spiller en større rolle jo længere man går mod øst. I Anjou-Saumur er hoveddruerne Cabernet Franc på rødvinssiden og Chenin Blanc på hvidvinssiden. Disse druer anvendes også i Touraine sammen med Sauvignon Blanc, Côt og Gamay. Det er fra denne centrale del af Loire, at Crémant de Loire kommer. Den kendte Vouvray på Chenin Blanc kommer fra Touraine, og i favorable år, laves der også fantastiske længelevende søde vine på Chenin Blanc, når vejret angriber druerne med ædel råddenskab.

Type Mousserende vin
Producent Bonnigal-Bodet
Drue Andre, Cabernet Franc
Årgang NV
Land Frankrig
Region Loire
Alkoholprocent 12,5%
Størrelse 75 cl.

Vi leverer inden for 1 - 5 hverdage. Du kan vælge om det skal være til pakkeshop eller hjemmelevering.

Gratis levering til både pakkeshop og din hoveddør ved køb over 599 kr. Er dette ikke opnået koster det fra 39 kr.

Vores lokale butikspartnere bruger primært GLS, Postnord og DAO til leveringer. Vi dækker leveringer til hele Danmark.

Denne side er beskyttet af reCaptcha, og Googles Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.