2019 Sancerre Cuvée Aujourd'hui comme Autrefois, Hubert Brochard
250,00 kr./stk.
Køb hos Bottle Hero og...
- Støt lokale butikker
- Netop nu: Gratis fragt uanset pris
- Få leveret på 1-5 hverdage
- Betal sikkert
Retro-vinen kaldet "I dag som dengang" er familiens hyldest til de gamle fremstillingsmetoder; nu med nyt udstyr og fuld kontrol. Vinen har alle Sancerres talenter med et ekstra gear i fylde og intensitet. Lidt dybere frugt og mindre frivolitet end "Collines Blanches". Med den som velkomstvin, føler man sig velkommen! Fine fiskeretter og, gerne moden, gedeost er også dens hjemmebane.
Druerne kommer fra 45-årige vinstokke med lavt udbytte, fra syd-sydvestvendte skråninger, udelukkende på limstensjord og kun i Chavignol kommune. Høsten er altid manuel. Mosten får et antal overpumpninger under gæringen, afhængigt af årgangens karakter, og køles ikke. Vinen lagrer videre på gærresterne, længere end de lettere versioner, og klares eller filtreres ikke før tapningen. Kan udvikle sig 7-8 år.
Hubert Brochard er en traditionsrig familieproducent i landsbyen Chavignol, vest for Sancerre by. Hubert's søn Henri og ægtefælle Therèse styrede domænet gennem anden halvdel af 1900-tallet og købte mere jord til, så familien har 60 ha. i alt, fordelt på Sancerre, Pouilly Fumé og nogle ha. Vdp Val de Loire landvin. Tre sønner styrer i dag: Daniel ejendommen som helhed, Jean-Francois i markerne og Benoit som kældermester.
Daniels to døtre er klar til at overtage, når tiden kommer: Anne-Sophie er ønologuddannet og har lavet vin i Bordeaux, Bourgogne og New Zealand. Caroline er i administration og salg sammen med Daniels frue Christiane. Kælderen, der blev helt fornyet i 1992, har 15 forsænkede tanke, 30 temperaturstyrede ståltanke og 50 egefade på 228 og 600 l. foruden enkelte 600 l. akaciefade. Områdets ekstremt varierede jordbund afspejler sig i domænets mange parceller med både ler, kalk, mergel og flint repræsenteret. Kvalitetsniveauet er konstant højt og stabil, så ES-Vin har solgt deres vine i mange år.
Sancerre, i den østligste ende af den lange Loire flod, er et godt 20 km. langt område med bølgende bakker og ekstremt varieret jordbund, dels pga. erosion gennem tiderne, dels de kalkholdige områder, der stikker frem, som er fælles med Chablis i det nordligste Bourgogne ca. 80 km. mod øst. Da floden er smal her, uden videre mildnende indflydelse, og vi er langt inde i landet, er klimaet nærmest kontinentalt med kolde nætter, der bidrager til den markant sprøde syrestil i vinene, og der høstes sjældent før i oktober.
Der er knapt 3000 ha. marker, over det dobbelte af søstervinen Pouilly Fumé på østsiden af floden. Før vinlusens angreb i slutningen af 1800-tallet, hvor vinstokkene døde, var her mest røde druer og den hvide Chasselas. Da Sauvignon Blanc var bedre egnet til podning på amerikanske rødder, som vinlusen ikke angriber, blev den dominerede, og står i dag for ca. 80% af produktionen. Resten er rødvin på Pinot Noir, normalt i den cool, sprøde stil, som kendetegner de fleste Loirevine generelt. De livfulde og elegante hvidvine har været tiltagende populære i flere årtier og er det fortsat.
Producent | bottlehero.dk |
Vi leverer inden for 1 - 5 hverdage. Du kan vælge om det skal være til pakkeshop eller hjemmelevering.
NETOP NU: Gratis levering til både pakkeshop og din hoveddør ved køb over 0 kr.
Vores lokale butikspartnere bruger primært GLS, Postnord og DHL til leveringer. Vi dækker leveringer til hele Danmark.