Forårsfestival er i gang I Gratis fragt ved køb over 599 kr.

Spar 25%

2017 Aloxe Corton, Pascal Bouley

412,50 kr./stk.

550,00 kr./stk.

Druerne kommer fra climat "Les Citernes", som ligger på midtskråningen lige under 1. Cru "Les Vercots" i kommunens sydligste del. Bouley har lejet jorden, og 2017 er første årgang. Vinen har, trods...
Årgang
2017
Drue
Pinot Noir
Alc.
13%
Region
Bourgogne
Læg i kurv

Køb hos Bottle Hero og...

  • Støt lokale butikker
  • Få gratis fragt ved køb over 599 kr.
  • Få leveret på 1-5 hverdage
  • Betal sikkert

Druerne kommer fra climat "Les Citernes", som ligger på midtskråningen lige under 1. Cru "Les Vercots" i kommunens sydligste del. Bouley har lejet jorden, og 2017 er første årgang. Vinen har, trods mørk frugttone, domænets rene, løftede stil kombineret med kommunens faste tanniner. Kun naturgær bruges. Vinen er ufiltreret og lagringsegnet.

Hos Pascal Bouley er know-how og glæden ved vin gået i arv fra far til søn i fem generationer. Familiens dedikerede arbejde belønnes med priser til vinene og kundernes loyalitet. Huset har hjemme i Volnay - en lille by i hjertet af Côte d'Or - som er berømt for sine særligt fine og elegante vine, der ikke kan undgå at charmere.

Næste generation, Pierrick Bouley, har studeret vin i Beaune og Dijon og arbejdet hos Felton Road i Central Otago, der hører til den New Zealandske Pinot Noir elite. Han har været hjemme på domænet siden 2009 og har fra 2014-16 gradvist overtaget hovedansvaret for vinifikationen fra sin far. Han blev "Meilleur Jeune Vigneron" i 2018. Domænet har siden 2009 været drevet efter det øko-lignende koncept "lutte raisonnèe". Pierrick går videre ad den vej: mængden af svovl er yderligere reduceret, og der bruges kun naturlig gær.

Bouleys parceller strækker sig fra Beaune og Pommard til Volnay, Monthelie og Saint-Romain. Det er en smuk mosaik af terroirs, hvor vinbondens kundskab og arbejde med de unikke "climats" skaber den personlige vin. Vinmarkerne ligger gunstigt placeret i 220-300 meters højde med en optimal mængde af solskinstimer

Udbyttet holdes nede for at få det bedste frem i druerne: frugt og elegance i Village Appellation vinene og fylde og harmoni i Premier Cru vinene. Al høst foregår i hånden. Generelt afstilkes druerne inden gæringen, der foregår i traditionelle åbne beholdere. Druerne gærer i 10-12 dage eller mere med daglig omrøring. Herefter lagrer vinen ca. 18 måneder i franske egetræsfade. Bouley bruger en kombination af 25% ny eg alt afhængig af vinen.

Aloxe-Corton markerer overgangen fra Côte de Beaune til Côte de Nuits med den berømte Corton høj, der har et større Grand Cru markareal end resten af kommunen til sammen. Der er ca. 87 ha. Village-marker og 27 ha i Premier Cru's. Seks af disse tretten 1. Cru's ligger teknisk set i nabokommunen mod øst, Ladoix-Serrigny, to af dem delt mellem kommunerne, men alle har appellation Aloxe-Corton. Ud over Grand Cru vinene laves der kun ganske lidt hvidvin.

Som ti andre kommuner i Bourgogne tog Aloxe sin mest celebre mark som tilnavn i 1800-tallet. Markerne ligger mellem 200 - 300 højdemeter og har jordbund med limsten, flint, kalk og fosfor; tungere i den sydlige del og med noget mere grus i den nordligste. Der er betragtelige variationer, men vinene er generelt kendt for en ret tanninrig stil med fast struktur og et virkelig godt lagringspotentiale.

Bourgogne 2017 begyndte med en mild vinter, så knopperne var godt i gang, da den frygtede frost kom d. 28. april. I modsætning til 2016 var den varslet, så der blev samarbejdet i lokalsamfundene om at brænde halmballer kl. 4 om morgenen og sågar leje helikopter i Chassagne-Montrachet for at cirkulere luften. Yderligere var fugtigheden langt mindre end året før, så skaderne blev små og spredte. Côte d'Or gik fri af hagl, som kun ramte Beaujolais. Juni var solrig og varm, juli blandet men uden større problemer og august varm og tør. Vejret blev køligere med spredt regn i september, men frugten var moden, koncentreret og meget sund, så der var ingen panik m.h.t. høsten.

Selv i de varme perioden var nætterne kølige, så syreniveauet i druerne blev fint, kvaliteten særdeles stabil, næsten uden behov for sortering de fleste steder, og der er generelt meget fin struktur i vinene. Udbyttet er samlet set lidt over et tiårs gennemsnit og hele 50% over det diminutive udbytte i 2016. Endelig en årgang hvor der både er kvalitet og en pæn mængde vin.

Type Rødvin
Drue Pinot Noir
Årgang 2017
Land Frankrig
Region Bourgogne
Alkoholprocent 13%
Størrelse 75 cl.

Vi leverer inden for 1 - 5 hverdage. Du kan vælge om det skal være til pakkeshop eller hjemmelevering.

Gratis levering til både pakkeshop og din hoveddør ved køb over 599 kr. Er dette ikke opnået koster det fra 39 kr.

Vores lokale butikspartnere bruger primært GLS, Postnord og DAO til leveringer. Vi dækker leveringer til hele Danmark.

Denne side er beskyttet af reCaptcha, og Googles Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.