Handelsbetingelser
Leverings- og betalingsinformation
www.bottlehero.dk ejes og drives af Bottle Hero ApS, CVR-nr. 43483986
Når du handler hos Bottle Hero, handler du produkter fra den bedste samling af vinbutikker. Når vi nævner »vores partner« eller "partner butik", henviser vi til de(n) eller butik(ker) partnerskab med Bottle Hero, der leverer lager, produktinformation, leverer produkterne og behandler returneringer af de(t) produkt(er), du har købt fra hjemmesiden. Du køber produkterne hos Bottle Hero, vi vil lette enhver nødvendig dialog mellem dig og vores partnere.
Udstilling af varer på netbutikken er ikke et tilbud, men opfordring til at gøre tilbud. Der er først indgået en bindende aftale, når du modtager en ordrebekræftelse.
Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle leverancer fra www.bottlehero.dk. Betingelserne gælder i det tilfælde, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler mellem køber og www.bottlehero.dk.
Betaling af varen
www.bottlehero.dk er åben 24 timer i døgnet, og du kan derfor næsten altid handle. Det kan dog ske, at vi lukker butikken grundet vedligeholdelse. Du kan kun foretage køb, når butikken er åben og tilgængelig.
For at handle på www.bottlehero.dk skal du være fyldt 18 år og være i besiddelse af et gyldigt betalingskort, som vi accepterer.
Du vælger de varer, du vil købe, og lægger dem i ”indkøbskurven”. Du kan helt frem til selve bestillingstidspunktet rette i indholdet af indkøbskurven, og du kan løbende tjekke indholdet samt prisen for varerne.
Eventuelle ekstra betalinger for f.eks. fragt vil først blive udregnet, umiddelbart inden du er klar til at betale.
Når du er klar til at bestille, klikker du på "gå til kassen", hvor du indtaster dit navn, adresse, e-mail, telefonnummer, betalingsform og vælger leveringsform.
Du kan ændre dit indhold i indkøbskurven helt frem til du bekræfter dit køb ved at acceptere og gennemføre betalingen.
Pengene bliver først trukket fra dit betalingskort, når varen er afsendt fra vores partnerbutik(ker).
Hver gang du bestiller en vare igennem www.bottlehero.dk, sender vi først en midlertidig ordrebekræftelse på at vi har modtaget din ordre. Alle ordrer er underlagt tilgængelighed og bekræftelse af ordre prisen og lager tilgængelighed, og vi kan være nødt til at annullere din ordre eller en del af din ordre, hvis produktet enten ikke er tilgængeligt eller ikke er tilgængeligt til ordreprisen. Når ordren er accepteret og pakken er klar til afsendelse, sender vi en bekræftelse på at leveringen er sendt af sted til dig.
For at optimere købsoplevelsen på www.bottlehero.dk sender vi løbende e-mail invitationer ud til kunder til at anmelde os på Trustpilot, efter de har handlet hos os.
Prissætning og tilgængelighed
Vi gør vores bedste for at sikre korrekt information, produktbeskrivelser og priser på vores hjemmeside. Vær venligst opmærksom på at vi modtager denne information fra vores butikspartnere og der kan være situationer, hvor fejl kan forekomme.
Hvis vi opdager prisfejl på et produkt, du har bestilt, vil vi sørge for at reagere på dette og underrette dig hurtigst muligt på vegne af vores butikspartnere og give dig mulighed for enten at bekræfte din ordre til den korrekte pris eller annullere din ordre. Hvis vi ikke kan komme i kontakt med dig, vil din ordre blive annulleret. Hvis du beslutter dig for at annullere din ordre, som du allerede har betalt, vil vi straks refundere beløbet.
Fragt og Porto
Forud for alle transaktioner på www.bottlehero.dk gives muligheden for at vælge gratis levering til et opsamlingssted eller hjemmelevering med direkte forsendelse til leveringsadressen.
Tilmelding af nyheder fra Bottle Hero
Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet og/eller SMS service, giver du samtykke til, at Bottle Hero ApS må sende dig markedsføring pr. e-mail, SMS og MMS vedrørende produkter, der markedsføres og sælges direkte af Bottle Hero, herunder øl, vin, spiritus, glas, krus, tilbud, udsalg, konkurrencer, events samt andre lignende markedsføringstiltag. Du giver ligeledes samtykke til at modtage servicemails om afbrudte bestillingsforløb. Du kan altid afmelde dig vores nyhedsbrev eller SMS service.
Leveringstidspunkt og transport
Levering af varer fra www.bottlehero.dk anses for sket, når kunden har fået varen udleveret. Dette betyder, at varerne sendes indenfor maksimalt 3 hverdage efter modtaget ordre. Levering på købers adresse i Danmark vil derfor normalt ske indenfor 5 hverdage. Oplyste leveringstidspunkt er vejledende og kan således fravige.
Reklamation
Dit køb er omfattet af købeloven, herunder mangelreglerne. Det betyder, at du enten kan få en mangelfuld vare repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.
Du skal kontakte os omgående og reklamere inden for "rimelig tid", efter at du har opdaget manglen på varen. Vi anbefaler, at du klager så hurtigt som muligt og inden for 2 måneder efter, at fejlen blev opdaget.
Du kan reklamere ved at kontakte os via mail til info@bottlehero.dk eller kontaktformularen på hjemmesiden.
Afhængig af den konkrete situation vil du modtage de videre instrukser. Ved returnering af varen, bedes du samtidig, så detaljeret som muligt, oplyse, hvad problemet er.
Ved berettiget reklamation refunderer vi rimelige fragtomkostninger, I modsat fald skal du selv afholde alle udgifter til transport, herunder vores fragtomkostninger til returnering af varen efter undersøgelse, ligesom vi kan opkræve dig et beløb på op til 150 kr. for undersøgelse af varen.
Husk at varen altid skal sendes i forsvarlig emballage og få en kvittering for afsendelse. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne indtil pakken/produkterne modtages hos partnerbutikken. Gem derfor postkvittering inkl. oplysning om fragtomkostninger samt evt. track and trace nummer.
Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.
Prop eller smagsmæssige fejl
Ved prop i flasken eller anden fejl i selve indholdet af flasken, vurderes der i samarbejde med partnerbutikken om klagen er berettiget til godtgørelse. Som udgangspunkt skal man altid sende flasken retur med proppen, så flasken kan verificeres for prop hos partnerbutikken. Da man har med "levende" produkter at gøre, så i tilfælde af prop i vine, som er 10 år gamle eller mere, siden udgivelse, skal man som udgangspunkt ikke forvente godtgørelse.
14 dages fortrydelsesret
Når du handler på nettet og hos www.bottlehero.dk har du normalt 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan meddele os, at du fortryder købet og derpå returnerer varen til os. Hvis du fortryder en ordre (eller en del af en ordre) i fortrydelsesperioden, forventer vi, at du sender produkterne tilbage til den relevante partnerbutik hurtigst muligt efter at have underrettet os og senest 14 dage efter, at du har underrettet os om ønsket om at returnere købet.
Fortrydelsesretten løber fra den dag, du har modtaget varen. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Du må efter modtagelsen alene håndtere varerne på en måde, så du kan fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som de fungerer på.
For at gøre fortrydelsesretten gældende, skal du ved en utvetydig erklæring give os meddelelse herom senest 14 dage efter modtagelsen af varen.
Hvis din fortrydelsesret er udløbet og du nægter modtagelse eller ikke afhenter varen i pakkeshop, skal du betale for varen. Er varen returneret, vil du blive opkrævet fragtomkostninger for at få varen fremsendt igen.
Returnering
Hvis du fortryder købet, skal varerne tilbageleveres til den partnerbutik, som har sendt varen i første omgang.
Ved tilbagelevering bør du sørge for, at varerne er forsvarligt indpakket. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne, indtil partnerbutikken modtager den. Gem derfor altid kvittering for afsendelse samt track and trace nummer.
VIGTIGT: Vi forventer, at du sender varerne hurtigst muligt efter, du har givet besked om fortrydelse, og du skal sende dem retur senest 14 dage efter, du har fortrudt. Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.
Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen eller anden dokumentation for dit køb.
Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på.
Hvis varen er åbnet udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi. Ved returneringer af prop i flasken eller anden fejl i selve indholdet af flasken, vurderes der i samarbejde med partnerbutikken om klagen er berettiget til godtgørelse.
Tilbagebetaling
Når vi modtager varen, tjekker vi den, og du får tilbagebetalt det beløb, du har indbetalt til os ved købet. Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb, du har indbetalt til os, retur. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.
Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget din varer retur.
Beløbet bliver altid overført til samme betalingsmiddel, som du betalte købet med. Har du fx betalt med kort, tilbageføres købsbeløbet til det betalingskort, du brugte ved købet. Manglende original emballage kan muligvis udgøre en værdiforringelse, så for at være sikker på at kunne modtage alle pengene retur, anbefales det, at varen returneres i original emballage.
Alkohollovgivning
Bottle Hero overholder den danske lovgivning omkring salg af alkohol.
Derfor kan personer under 18 år ikke købe varer hos Bottle Hero.
Indberetning af alkoholafgifter
Ved afsendelse fra udenlandske butikker er indberetningen af diverse afgifter lavet, så du som kunde ikke behøver at indberette et udenlandsk køb til SKAT. Købsprisen er derfor, det som du ser på siden, når du handler og køber varen til.
Uafhentede pakker
Hvis vi modtager en pakke, som ikke er blevet afhentet, forbeholder vi os retten til at debitere dig for omkostninger herfor.
Lov og værneting
Køb af varer på www.bottlehero.dk er undergivet dansk ret. Enhver tvist afgøres af de ordinære danske domstole.
Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til kundeservice via e-mail info@bottlehero.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, Danmark naevneneshus.dk
EU-Kommissionen online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant for forbrugere med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her - https://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse: info@bottlehero.dk
Bottle Hero kontakt info:
Bottle Hero ApS
CVR: 43483986
Amaliegade 16C
1256 København K
Tlf: 61 10 10 27
Mail: info@bottlehero.dk