Sådan finder du den rigtige vin i et stort udvalg
Vin er den kategori, hvor der er allermest at vælge mellem hos os, og meningen er ikke, at du skal skimme hele hylden igennem. Den her side er indgangen. Der er tre veje videre, og de virker bedst i den rækkefølge: vælg først type, så oprindelse, og skær til på pris til sidst. Skal der bare rødvin til en simreret på søndag, er typen nok. Leder du efter en bestemt årgang fra en bestemt landsby, så gå efter området i stedet.
Den hurtigste vej er at vælge type. Rødvin er den største gruppe, hvidvin er den næststørste, og derefter kommer mousserende vin og champagne. Rosé, dessertvin, portvin, orangevin og alkoholfri vin har hver deres hylde, og de er til at overskue på én gang. Er du i tvivl, så start bredt og brug filtrene på land, område og drue til at komme tættere på.
Forskellen på rødvin, hvidvin, rosévin og mousserende vin
Vin har været lavet i mindst 8.000 år, med de tidligste spor i områderne omkring Kaukasus, og forskellen mellem hovedtyperne handler stadig mest om, hvad man gør med drueskallerne.
Rødvin får både sin farve og sin tanninstruktur ved, at skallerne fra de blå druer gærer sammen med mosten. Tanninerne er det, der giver fylde i munden og gør, at en del rødvine bliver bedre af nogle år i kælderen. Hvidvin laves oftest på grønne druer, eller på blå druer uden skalkontakt, og har derfor en lysere og friskere karakter. Rosévin opstår typisk ved kort kontakt mellem most og skaller og lander et sted mellem de to. Mousserende vin har brus, der enten stammer fra en anden gæring i flasken eller tilsættes bagefter. Dessertvine og hedvine som portvin og sherry er sødere og stærkere, fordi der tilsættes druesprit undervejs.
Ved bordet er tommelfingerreglerne til at holde styr på. Rødvin til oksekød, vildt og simreretter. Hvidvin til fisk, skaldyr og lette salater. Rosévin til frokostretter og let pasta. Mousserende vin til at rense ganen mellem retterne. Dessertvin til kage, frugt og ost.
Hvor vinene kommer fra, og hvad landene gør bedst
Frankrig er den klart største oprindelse, og fransk vin er også der, hvor kataloget er mest specialiseret. Bourgogne og Bordeaux bærer det, og dertil kommer Champagne, Rhône, Loire og Alsace. Vil du have pinot noir og chardonnay med finesse, er Bourgogne stedet. Skal det være cabernet sauvignon og merlot med struktur nok til at ligge i kælderen, er Bordeaux svaret. Italien kommer lige efter, med Toscana, Piemonte og Veneto som de tunge områder, altså sangiovese, nebbiolo og Amarone. Tyskland er bedre med, end mange regner med, især riesling fra Rheingau, Rheinhessen, Pfalz og Mosel. Derefter følger Spanien, USA, Portugal, Sydafrika og Østrig.
Prisen spænder lige så bredt. Der er hverdagsvin til under 200 kroner, et stort midterfelt et par hundrede kroner over, og klassikere til over 1.000 kroner, hvor det er marken og årgangen, du betaler for. Sæt beløbet, før du filtrerer, så bliver resten nemmere. Vil du starte med det, der er sat ned, er vin på tilbud et fornuftigt sted at begynde. Fragten er gratis, og de fleste butikker sender inden for 1 til 5 dage.
Ofte stillede spørgsmål om køb af vin online
Hvor mange glas vin er der i en flaske?
En almindelig flaske på 75 cl giver seks glas på 12,5 cl. Skænker du lidt større glas på 15 cl, bliver det fem.
Hvor længe kan en uåbnet flaske vin holde sig?
Det afhænger helt af vinen. Friske hvidvine og roséer er bedst inden for et par år, mens tanninrige rødvine fra for eksempel Bordeaux, Barolo eller Brunello ofte har brug for tid og kan udvikle sig i årtier. Ligger flasken køligt, mørkt og stabilt omkring 10 til 14 grader, holder den længst.
Hvad er orangevin?
Orangevin er hvidvin lavet som rødvin. Mosten gærer sammen med skallerne, og det giver farve, en let tanninstruktur og en mere tørret, krydret aroma end almindelig hvidvin. Skal du smage den første, så tag den til krydret mad, hårde oste eller charcuteri, hvor en almindelig hvidvin let bliver for spinkel.
