Chardonnay-druen kom fra Bourgogne og rejste verden rundt
Chardonnay er ifølge Bourgognes vinråd en direkte efterkommer af Pinot Noir, krydset med den gamle sort Gouais Blanc, og den opstod i Bourgogne. Landsbyen Chardonnay, som gav druen navn, ligger i Haut-Mâconnais og laver sammen med 26 andre landsbyer vin under betegnelsen Mâcon-Chardonnay. I dag udgør Chardonnay 57 procent af Bourgognes samlede vinareal mod Pinot Noirs 34 procent. Den hvide drue er altså regionens største målt på areal.
Det er også en drue, der har rejst længere end de fleste. Frankrig er stadig tyngdepunktet, og efter det følger Italien, USA, Tyskland og Sydafrika, og længere ude ligger Spanien, Argentina, Østrig, England, Australien, New Zealand og Chile. Oprindelsen betyder mere end druenavnet: samme drue giver stram citrus i et køligt klima og fed, gul frugt i et varmt.
Fra Chablis til Meursault: tre stilarter i hvid Bourgogne
Bourgognes vinråd deler regionens Chardonnay i tre stilarter. Chablis er lys guld med grønne glimt, aromaer af citrus, grønt æble, flint eller akacie, og vinen er stram, frisk og mineralsk. Côte de Beaune giver mere intens guld, kraftige aromaer af hvidkødet frugt med blomstrede, cremede og fadprægede noter, og vinen er bred, blød og kraftfuld. Côte Chalonnaise og Mâconnais lander på gule toner, frisk frugt og nødder, og en eftergivende, blød og frugtig stil.
Den opdeling kan du bruge som indkøbsliste. Meursault og Puligny-Montrachet bliver oftest stillet op mod hinanden: Meursault er den fede, nøddede og bredskuldrede, Puligny den strammere og mere blomstrede. Chassagne-Montrachet ligger midt imellem, Saint-Aubin er nabolandsbyen, hvor prisen endnu ikke har fundet ud af det, og Corton-Charlemagne er grand cru med syre nok til at holde i årtier. Producentlisten går fra Domaine William Fèvre i Chablis over Bouchard Père & Fils, Faiveley, Alvina Pernot og Domaine Chavy-Chouet til Domaine Leflaive, Etienne Sauzet, Coche-Dury, Roulot og Leroy. Skal det være helt til toppen, findes Domaine de la Romanée-Conti, og der er prisen femcifret.
Chardonnay i Champagne, Lombardiet og resten af verden
Chardonnay er lige så central i bobler som i stille vin. I Champagne er den druen bag blanc de blancs, og du møder den hos huse som Louis Roederer, Philipponnat, Taittinger, Krug, Ruinart og Dom Pérignon. I Bourgogne selv må druen bruges til Crémant de Bourgogne sammen med Pinot Noir, Gamay og Aligoté. Italien bidrager fra Lombardiet med blandt andre Bellavista, Ca' del Bosco, Monte Rossa og Le Marchesine, og fra Trentino-Alto Adige, hvor Ferrari hører hjemme.
Prismæssigt er feltet bredt, og det starter under 100 kroner. Under 200 kroner er du typisk i Mâconnais, Italien eller Sydafrika, og det er fin hverdagsvin. Mellem 200 og 500 kroner rammer du regional hvid Bourgogne og Chablis. Over 1.000 kroner er du i landsbyvin og premier cru fra Côte de Beaune, hvor fadet mest af alt er dyrt egetræ og ikke tydelig vanilje. Vil du sammenligne på tværs af druer, er det ofte lettere at gå via vores samlede hvidvin-udvalg og filtrere derfra.
Ofte stillede spørgsmål om Chardonnay hvidvin
Hvad er Chardonnay?
En grøn drue fra Bourgogne. Bourgognes vinråd betegner den som en direkte efterkommer af Pinot Noir krydset med Gouais Blanc, og den har fået navn efter landsbyen Chardonnay i Haut-Mâconnais.
Hvordan smager Chardonnay?
Det afhænger helt af sted og kælder. Bourgognes vinråd beskriver Chablis som stram, frisk og mineralsk med citrus, grønt æble og flint, mens Côte de Beaune bliver bred, blød og kraftfuld med hvidkødet frugt og cremede, fadprægede noter.
Er hvid Bourgogne altid Chardonnay?
Nej. Chardonnay fylder 57 procent af regionens vinareal og Pinot Noir 34 procent, men Aligoté står for 6 procent, og de sidste 3 procent dækker sorter som Sauvignon, Pinot Beurot, Sacy, Melon, Gamay og César.
Hvad drikker man Chardonnay til?
Følg stilen frem for druenavnet. En stram Chablis-type passer til østers, muslinger og fisk uden sauce, mens en bred, fadpræget Côte de Beaune-type har krop nok til kylling, kalv og cremede saucer.