Vinbutikker samlet ét sted I Gratis fragt ved køb over 599 kr.

Spar 20%

2014 Cabernet Sauvignon Miklus Wine, Friuli

Draga Boutique Winery

200,00 kr./stk.

250,00 kr./stk.

En vin der hører til i kategorien naturvin og er for den trænede gane og erfarne sommeliers. Duften er meget karakteristisk for Cabernet Sauvignon. Meget kompleks med kirsebær, blommer, brombær, so...
Årgang
2014
Drue
Cabernet Sauvignon
Alc.
13%
Region
Friuli
Læg i kurv

Køb hos Bottle Hero og...

  • Støt lokale butikker
  • Få gratis fragt ved køb over 599 kr.
  • Få leveret på 1-5 hverdage
  • Betal sikkert

En vin der hører til i kategorien naturvin og er for den trænede gane og erfarne sommeliers. Duften er meget karakteristisk for Cabernet Sauvignon. Meget kompleks med kirsebær, blommer, brombær, solbær, lakrids og grøn peber. Smagen er vedholdende, mineralsk og urtet og meget fyldig med masser af syre og tanniner.

Det er en vin, der er gæret med vildgær, ikke temperaturkontrolleret, ikke klaret og ikke filtreret. Druerne håndhøstes i slutningen af september og afstilkes. Mosten har derefter ligget 30 dage med skindkontakt - uden temperaturkontrol - med 3 gange daglig nedskubning af skallerne i mosten. Herefter følges en blid presning af druerne, inden fortsættelse af den alkoholiske gæring og lagring i franske barriques i 24 måneder - altid med gærresterne. Har potentiale til at lagre op til 30 år.

Ideel til rød kød, gerne grillet, vildt og gamle oste. Serveres ved 15-18 grader.

Bag Draga og Miklus står en familie med ekstrem passion og generationers erfaring. Mitja står i spidsen for vingården i dag flankeret af sine forældre, Anna og Milan.

Allerede tilbage i begyndelsen af 1900 købte Ivan Miklus land til vindyrkning, men vinproduktionen kom først rigtig igang omkring 1950'erne fra en lille garage - først med produktion af vin i bulk men senere med vin på egne flasker. I 1990'erne blev garagen udvidet til en lille - rigtig - vinkælder, og man købte nogle vinmarker i Draga. I 1997 udvidede huset kælderen endnu en gang, så den nu står med topmoderne udstyr og langt flere tanke, der kan rumme en større produktion.

Huset arbejder ud fra filosofien: "Hvor vinene er en rejse. Hvor meget af naturens kunst bliver til magi. Respekter naturen, og hun vil respektere dig"

Mitja opsummerer filosofien således: "For years we have been aiming at increasing the attention to the vineyards and grape selection, as it is from the raw material that a high quality product is made. I do what I always dreamed of as a child and I always look for the highest quality wines, while respecting the traditions, consumers and the environment, as I have been taught by my grandparents and parents."

Huset har i dag to serier af vine: Draga, der er husets friske moderne hvide i den traditionelle Friuli stil, der har gjort området kendt verden over, og Miklus, som har en gren af natur-/orangevine med lang macerationstid, der følger en trend blandt yngre Friuli-producenter.

Huset ejer marker i de bedste områder af Collio: Draga og Breg. Markarbejdet foregår efter økologisk tankegang, og vingården har flere gange modtaget prisen "eco-friendly". Som eksempel er markerne dækket af græs. Man anvender ikke pesticider til sprøjtning, og vinen tappes i letvægts-flasker. Huset opsamler regnvand til brug i marker og til rengøring af faciliteter, og bygningerne er udstyret med solpaneler.

Friuli ligger i det nordøstlige hjørne af Italien og grænser op til Slovenien. De bedste områder er Colli Orientali del Friuli og Collio Goriziano - ofte blot kaldt Collio.

Collio ligger i ly for Alpernes kulde mod nord og får en venlig breeze fra Adriaterhavet mod syd. Jorden er unik: Den består af lag på lag af ler og sand fra den Eocæne periode. Lokalt kaldes jorden for "Ponka", og den indeholder en masse mikroelementer, der giver vinene mineralitet.

Type Rødvin
Producent Draga Boutique Winery
Drue Cabernet Sauvignon
Årgang 2014
Land Italien
Region Friuli
Alkoholprocent 13%
Størrelse 75 cl.

Vi leverer inden for 1 - 5 hverdage. Du kan vælge om det skal være til pakkeshop eller hjemmelevering.

Gratis levering til både pakkeshop og din hoveddør ved køb over 599 kr. Er dette ikke opnået koster det fra 39 kr.

Vores lokale butikspartnere bruger primært GLS, Postnord og DAO til leveringer. Vi dækker leveringer til hele Danmark.

Denne side er beskyttet af reCaptcha, og Googles Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.