2019 Pommard Rugiens, 1.Cru, Domaine Bouchard Père et Fils
1.150,00 kr./stk.
Køb hos Bottle Hero og...
- Støt lokale butikker
- Netop nu: Gratis fragt uanset pris
- Få leveret på 1-5 hverdage
- Betal sikkert
Frugt aromaer kombineret med animalske noter og et touch af eg, er de første indtryk af vinen. Dernæst følger den rige, robuste og intense smag med krydderier og pebertoner. Det er en vin til dem, der gerne vil belønnes ved at lade den ligge nogle år i kælderen, eller som dekanterer vinen en times tid inden servering.
Markarealet udgør i alt 12,66 ha. og Bouchard Père & Fils har siden 1853 ejet 0,42 ha. Les Rugiens er så anerkendt, at det har været foreslået, at dets navn blev føjet til navnet på byen Pommard. Her er jorden hovedsageligt kalk med lidt jerndepoter.
Druerne høstes i hånden og undergår streng sortering. De afstilkes helt eller delvist, afhængig af årgangen, og gærer i små kar og får blid presning. Vinen lagrer 12-14 måneder i fransk eg, hvoraf 30-40% er ny.
Bouchard Père et Fils blev stiftet i 1731 og er en af Bourgognes ældste vinproducenter. Den første vinmark blev købt i 1775 af Joseph Bouchard. I dag er Bouchard Père & Fils den største vinmarkejer i Côte d'Or, hvilket betyder, at huset blandt andet råder over 12 hektar Grand Cru-, samt 74 hektar Premier Cru marker.
I 1995 købte Joseph Henriot Bouchard Père & Fils. Han lagde massive ressourcer i at renovere huset fuldstændigt. Vineriet ligger i Savigny-lès-Beaune og er en 3-etagers underjordisk bygning, hvor tyngdekraften sørger for at transportere vinen igennem de forskellige processer i vinifikationen. Der er over 100 gæringskar og en lagringskælder med plads til 4000 egefade næsten 10 m. under jorden – kort og godt et topmoderne vineri, hvor husets mange vine hver især kan udvikle sig og udtrykke det unikke terroir, de kommer fra.
Artémis Domaines, der ejer en portefølje af nøje udvalgte eksklusive vinproducenter, overtog i 2022 Henriot-gruppen og dermed Bouchard Père & Fils. Frédéric Weber fortsætter som Chefvinmager med Christophe Bouchard som højre hånd med ansvar for markarbejdet.
Husets adelsmærke er, at man - trods det store udvalg - formår at få hver vin til at udtrykke sin særlige oprindelse og karakter på alle niveauer.
Pommard, mellem Volnay og Beaune, er intenst dækket af vinmarker og har et historisk ry for kraftfulde vine. Stilarterne er dog noget mere varierede i dag, hvor mange vinmagere dyrker Pinot Noir druens enestående evner til at kombinere elegance og finesser med smagsintensitet.
Kommunens navn menes at stamme fra den romerske frugtgudine Pomona. Der laves kun rødvin på de 322 ha.; heraf godt en tredjedel i 28 Premier Crus. Markerne ligger omkring Dheune-flodens udløb fra vest mod øst, fordelt på nordsiden, sydsiden og området nedenfor byen. Da skråningerne breder sig ud mod øst, er der mange variationer i soleksponering for de enkelte marker, fra øst-nordøst over syd til vest.
Bortset fra noget gammel aflejringsjord fra floden i de laveste områder er jordbunden præget af mergel over limsten med mange små klippestykker, der sikrer godt dræn for regnvand, og varierende indhold af ler på midtskråningerne. Jern er også hyppig i de højereliggende områder. Vinstokkene vokser i højder mellem ca. 240 - 300 m.
Gennemsnitskvaliteten er høj. Der laves mange vine med særdeles gode lagringsegenskaber men også mere elegante, man ikke skal vente længe på.
2019 - en årgang med fantastiske kvaliteter men desværre med små mængder.
Året var generelt kendetegnet ved tørt vejr og mange solskinstimer. Med en mild februar og marts fik vinstokkene tidlige skud, og frosten i april forårsagede spredte ødelæggelser. Foråret var generelt køligt og fugtigt og varslede lavt udbytte. En ekstrem varme satte ind hen over sommeren med begrænset nedbør og var med til at stresse druerne, der til gengæld kvitterede med tårnhøj kvalitet.
Rødvinene har et fantastisk terroir-udtryk, og særligt Côte de Beaune er superb. Vinene har bløde forfinede tanniner og kombinerer på fornemmeste vis det lækre saftige udtryk fra 2015-årgangen med elegancen fra 2017. Det er en særdeles lovende årgang, vi har foran os!
Hvidvinene har en charmerende og udtryksfuld bouquet med både tørrede frugter og citrusskal. Smagen er fyldig og aromatisk men udmærker sig ved ikke at være tung. Kort sagt en fremragende årgang.
Desværre er der begrænsede mængder, så du skal være hurtigt ude, hvis du vil sikre dig nogle af vinene.
Type | Rødvin |
Producent | Bouchard Pere & Fils |
Drue | Pinot Noir |
Årgang | 2019 |
Land | Frankrig |
Region | Bourgogne |
Alkoholprocent | 14.00% |
Størrelse | 75 cl. |
Vi leverer inden for 1 - 5 hverdage. Du kan vælge om det skal være til pakkeshop eller hjemmelevering.
NETOP NU: Gratis levering til både pakkeshop og din hoveddør ved køb over 0 kr.
Vores lokale butikspartnere bruger primært GLS, Postnord og DHL til leveringer. Vi dækker leveringer til hele Danmark.