Domaine Philippe Cheron Chambolle-Musigny Clos de L'orme 2015
829,00 kr./stk.
Køb hos Bottle Hero og...
- Støt lokale butikker
- Netop nu: Gratis fragt uanset pris
- Få leveret på 1-5 hverdage
- Betal sikkert
Vinen er Chambolle i absolut topklasse med en dyb duft med intense røde bær. Smagen har den klassiske og intense Chambolle frugt og mineralitet. Smagen er lang med en present, men silkeblød tannin. En superb Chambolle-Musigny, der vil udvikle sig fantastisk.
Philippe Cheron - stortalent på vej mod stjernerne
Domaine Philippe Cheron er noget så usædvanligt som et spritnyt Domaine med topklasse vinmarker med gamle vinstokke, og en både talentfuld og erfaren ejer, der bogstavelig talt selv passer hver enkelt vinstok på sit 4,5 ha. store Domaine. Philippe Cheron er uddannet ønolog fra Lycée Viticole i Beaune. Han begyndte sin karriere som vinmager på familiens vingård i Gigondas. Senere rykkede han tilbage til familiens negociant virksomhed i Gevrey-Chambertin, hvor han fik et intimt kendskab til de forskellige terrois i Côte de Nuits. Talentet var åbenlyst og Philippe fik tilbudt job som regisseur på det dengang skrantende Domaine Jean Claude Belland i Santenay, som han bragte tilbage til nye hidtil usete højder. Ejeren af Domainet blev imidlertid alvorligt syg, og var i 2010 tvunget til at sælge - og Philippe fandt nu sig selv uden job...
Fantastiske marker med gamle vinstokke
Heldet tilsmilede ham imidlertid, idet Philippes bedstefar, Paul Misset, der i 30'erne og 50'erne havde købt en række topklasse parceller i Clos Vougeot, Vosne-Romanée, Chambolle-Musigny og Gevrey-Chambertin. Parcellerne havde været langtidsleasede til andre Domainer, men kontrakten udløb imidlertid i 2010. Så Philippe overtog familiens parceller, og etablerede sig i en tidligere negociants kældre i Nuits St. Georges.
Chambolle-Musigny Clos de l'Orme
Clos de l'Orme er en superb parcel, der støder op til 1. Cru Charmes. En del af vinstokkene er over 60 år gamle, og nurses individuelt af Philippe selv. Druerne håndplukkes og lægges i små perforerede kasser, der tillader stabling, så druerne kommer intakte til kælderen. Her macererer Philippe druene i hele 10 dage ved 10 graders Celsius, hvorefter temperaturen hæves så gæringen går i gang. Under gæringen anvender Philippe klassisk pigeage for at trække maksimal farve og aromastoffer ud af druerne. Den unge vin er efterfølgende lagret 10 - 14 måneder på fad, heraf 50 % nye. Resultatet er Chambolle i absolut topklasse med en dyb duft med intense røde bær. Smagen har den klassiske og intense Chambolle frugt og mineralitet. Smagen er lang med en present, men silkeblød tannin. En superb Chambolle-Musigny, der vil udvikle sig fantastisk.
Type | Rødvin |
Producent | Domaine Philippe Chéron |
Madsammensætning | Lyst kød, Vildt, Fjerkræ |
Drue | Pinot Noir |
Årgang | 2015 |
Land | Frankrig |
Region | Bourgogne |
Alkoholprocent | 13,5% |
Vi leverer inden for 1 - 5 hverdage. Du kan vælge om det skal være til pakkeshop eller hjemmelevering.
NETOP NU: Gratis levering til både pakkeshop og din hoveddør ved køb over 0 kr.
Vores lokale butikspartnere bruger primært GLS, Postnord og DHL til leveringer. Vi dækker leveringer til hele Danmark.