Find anbefalinger fra top sommelierer I Altid gratis levering

2021 Le Corton, Grand Cru, Domaine Bouchard Père & Fils i trækasse

Bouchard Père & Fils

1.950,00 kr./stk.

En vin, der signalerer klasse med sin syntese af elegance og en kompleks kerne af tæt, rank frugt. Tranebær, stikkelsbær, jordbær og rosenblade i spændstig stil med fin syre hele vejen. En meget kl...
Årgang
2021
Drue
Pinot Noir
Alc.
13.50%
Region
Bourgogne
Læg i kurv

Køb hos Bottle Hero og...

  • Støt lokale butikker
  • Netop nu: Gratis fragt uanset pris
  • Få leveret på 1-5 hverdage
  • Betal sikkert

En vin, der signalerer klasse med sin syntese af elegance og en kompleks kerne af tæt, rank frugt. Tranebær, stikkelsbær, jordbær og rosenblade i spændstig stil med fin syre hele vejen. En meget klassisk udgave af denne pålidelige og længelevende vin, der vil udvikle sine nuancer yderligere ved lagring; og et par timers dekantering, hvis den nydes ung.


Vinens struktur er præget af, at Bouchard's 3,55 ha. ligger i den allerøverste del med røde druer, i ca. 320 m.s højde, hvor temperaturen om natten er lav. De 80 cm. ler direkte over kalkklippen bidrager også til en fin blanding af pondus og mineralitet.


Corton Grand Cru: Bæltet af marker, med vinstokke op til 340 m., øverst under skoven på Corton-højen, har en stejl hældning på 20-23 grader. Bæltet drejer rundt om højen fra sydøst til sydvest, fra Aloxe-Corton ind i Pernand-Vergelesses kommune. Der er Grand Cru status både for rød og hvid, men i de allerøverste dele, hvor kalk og mergel er helt oppe i overfladen, vokser mest hvide druer. (Fra markerne i Aloxe-Corton kommune, der har navnet "Le Corton" og "Les Renardes", kan også produceres "Corton Blanc"). Yderligere tre marker, der støder op til, men ligger i Ladoix-Serrigny kommune mod nordøst, har samme Grand Cru status både for rød og hvid. Der er i alt 15 "climats" indenfor Corton og Corton-Charlemagne; sidstnævnte er de hvide vine. Disse climats kan, om ønsket, bruges på etiketten. Det samlede areal for markerne er ca. 145 ha., og de har alle samme appellation, uanset hvilken af de tre kommuner, marken ligger i.


Aloxe-Corton kommune markerer overgangen fra Côte de Beaune til Côte de Nuits med den berømte Corton høj, der har et større Grand Cru markareal end resten af kommunen til sammen. Der er ca. 87 ha. Village-marker og 27 ha. i Premier Cru's. Seks af disse tretten 1. Cru's ligger teknisk set i nabokommunen mod øst, Ladoix-Serrigny, to af dem delt mellem kommunerne, men alle har appellation Aloxe-Corton. Ud over Grand Cru vinene laves der kun ganske lidt hvidvin.


Som ti andre kommuner i Bourgogne tog Aloxe sin mest celebre mark som tilnavn i 1800-tallet. Markerne ligger mellem 200 - 340 højdemeter og har jordbund med limsten, flint, kalk og fosfor; tungere i den sydlige del og med noget mere grus i den nordligste. Der er betragtelige variationer, men rødvinene er generelt kendt for en ret tanninrig stil med fast struktur og et virkelig godt lagringspotentiale. De ikoniske hvidvine fra toppen af Cortonhøjen har også høj klasse og en lang udviklingshorisont.


Bouchard Père et Fils blev stiftet i 1731 og er en af Bourgognes ældste vinproducenter. Den første vinmark blev købt i 1775 af Joseph Bouchard. I dag er Bouchard Père & Fils den største vinmarkejer i Côte d'Or, hvilket betyder, at huset blandt andet råder over 12 hektar Grand Cru-, samt 74 hektar Premier Cru marker.


I 1995 købte Joseph Henriot Bouchard Père & Fils. Han lagde massive ressourcer i at renovere huset fuldstændigt. Vineriet ligger i Savigny-lès-Beaune og er en 3-etagers underjordisk bygning, hvor tyngdekraften sørger for at transportere vinen igennem de forskellige processer i vinifikationen. Der er over 100 gæringskar og en lagringskælder med plads til 4000 egefade næsten 10 m. under jorden – kort og godt et topmoderne vineri, hvor husets mange vine hver især kan udvikle sig og udtrykke det unikke terroir, de kommer fra.


Artémis Domaines, der ejer en portefølje af nøje udvalgte eksklusive vinproducenter, overtog i 2022 Henriot-gruppen og dermed Bouchard Père & Fils. Frédéric Weber fortsætter som Chefvinmager med Christophe Bouchard som højre hånd med ansvar for markarbejdet.


Bourgogne årgang 2021. Koldt og vådt er nok de mest rammende ord at sætte på årgang 2021. Frosten satte ind i start april og ødelagde store dele af de nye skud på stokkene, hvilket reducerede det endelig høstudbytte betragteligt. Værst gik det ud over Chablis. Sommeren var kølig og regnfuld og selvom vejret blev bedre i løbet af august, var der stadig generelle udfordringer på kvalitet og volumen, da høsten satte ind i sidste halvdel af september. For at komme i mål med kvaliteten, var der stor indsats ved sorteringsbordene for at undgå råd og andre relaterede sygdomme i druerne. Ligeledes har de færreste producenter benyttet sig af 100% helklasegæring, da stilkene var for umodne og ”grønne”. Selvom om året var en stor udfordring for producenterne og mængderne er små, er kvaliteten i de vine, der kom ud af det til gengæld høj. Bourgogne 2021 byder på lette, florale røde og elegante hvide med et flot syrebid, som står i fin kontrast til de tre foregående varme årgange 18, 19 og 20.


Rødvinene har et fantastisk terroir-udtryk, og særligt Côte de Beaune er superb. Vinene har bløde forfinede tanniner og kombinerer på fornemmeste vis det lækre saftige udtryk fra 2015-årgangen med elegancen fra 2017. Det er en særdeles lovende årgang, vi har foran os!


Hvidvinene har en charmerende og udtryksfuld bouquet med både tørrede frugter og citrusskal. Smagen er fyldig og aromatisk men udmærker sig ved ikke at være tung. Kort sagt en fremragende årgang.


Desværre er der begrænsede mængder, så du skal være hurtigt ude, hvis du vil sikre dig nogle af vinene.

Type Rødvin
Producent Bouchard Pere & Fils
Drue Pinot Noir
Årgang 2021
Land Frankrig
Region Bourgogne
Alkoholprocent 13.50%
Størrelse 75 cl.

Vi leverer inden for 1 - 5 hverdage. Du kan vælge om det skal være til pakkeshop eller hjemmelevering.

NETOP NU: Gratis levering til både pakkeshop og din hoveddør ved køb over 0 kr.

Vores lokale butikspartnere bruger primært GLS, Postnord og DHL til leveringer. Vi dækker leveringer til hele Danmark.

'

Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.

 

MitID Alderskontrol

Ny dansk lovgivning kræver MitID aldersverificering ved onlinekøb af alkohol og tobak.

Ved at bekræfte med MitID accepterer du vores handelsbetingelser.

Noget gik galt

Vilkår og betingelser

Accepter vores handelsbetingelser.