2021 Volnay, Pascal Bouley
768,75 kr./stk.
1.025,00 kr./stk.
Køb hos Bottle Hero og...
- Støt lokale butikker
- Netop nu: Gratis fragt uanset pris
- Få leveret på 1-5 hverdage
- Betal sikkert
Åben duft med hindbær, blomme, skovbund og tørrede krydderurter. Fin fylde og vægt med ret mørk, moden frugtstil og balancerende syre hele vejen. Bestemte, men modne tanniner og diskret egefad lukker den lange smag af. Fra 10 små parceller flere steder i kommunen, på i alt 3 ha.; høstet d. 4. september, som der står på den lange prop.
Hos Pascal Bouley er know-how og glæden ved vin gået i arv fra far til søn i fem generationer. Familiens dedikerede arbejde belønnes med priser til vinene og kundernes loyalitet. Huset har hjemme i Volnay - en lille by i hjertet af Côte d'Or - som er berømt for sine særligt fine og elegante vine, der ikke kan undgå at charmere.
Næste generation, Pierrick Bouley, har studeret vin i Beaune og Dijon og arbejdet hos Felton Road i Central Otago, der hører til den New Zealandske Pinot Noir elite. Han har været hjemme på domænet siden 2009 og har fra 2014-16 gradvist overtaget hovedansvaret for vinifikationen fra sin far. Han blev "Meilleur Jeune Vigneron" i 2018. Domænet har siden 2009 været drevet efter det øko-lignende koncept "lutte raisonnèe". Pierrick går videre ad den vej: mængden af svovl er yderligere reduceret, og der bruges kun naturlig gær.
Bouleys parceller strækker sig fra Beaune og Pommard til Volnay, Monthelie og Saint-Romain. Det er en smuk mosaik af terroirs, hvor vinbondens kundskab og arbejde med de unikke "climats" skaber den personlige vin. Vinmarkerne ligger gunstigt placeret i 220-300 meters højde med en optimal mængde af solskinstimer.
Udbyttet holdes nede for at få det bedste frem i druerne: frugt og elegance i Village Appellation vinene og fylde og harmoni i Premier Cru vinene. Al høst foregår i hånden. Generelt afstilkes druerne inden gæringen, der foregår i traditionelle åbne beholdere. Druerne gærer i 10-12 dage eller mere med daglig omrøring. Herefter lagrer vinen ca. 18 måneder i franske egetræsfade. Bouley bruger en kombination af 25% ny eg alt afhængig af vinen.
Volnay er overgangen fra de hvidvinsdominerede kommuner syd for til rødvinsområdet mod nord. Kommunen er kendt for feminine, fint strukturerede vine med frugten fremme i skoene; vine, der ofte viser deres kvaliteter uden at skulle vente i mange år. Chaignot højens skråning, hvor markerne ligger, er ret stejl og nogle grader mere sydvendt end vanligt i kommunerne nordpå.
Der er godt 220 ha. marker, hvoraf 29 Premier Crus udgør godt halvdelen. Jorden er præget af limsten; øverst med en del skifer; på midtskråningen, hvor de fleste 1. Crus ligger, med mere kalk og længere nede med et betydeligt indhold af jern og grus. Vinstokkene vokser i højder fra 230 - 280 m.
Med deres frugtrige delikatesse er vinene ofte et fint match for kvalitetsfjerkræ og oste med karakter.
Bourgogne 2017 begyndte med en mild vinter, så knopperne var godt i gang, da den frygtede frost kom d. 28. april. I modsætning til 2016 var den varslet, så der blev samarbejdet i lokalsamfundene om at brænde halmballer kl. 4 om morgenen og sågar leje helikopter i Chassagne-Montrachet for at cirkulere luften. Yderligere var fugtigheden langt mindre end året før, så skaderne blev små og spredte. Côte d'Or gik fri af hagl, som kun ramte Beaujolais. Juni var solrig og varm, juli blandet men uden større problemer og august varm og tør. Vejret blev køligere med spredt regn i september, men frugten var moden, koncentreret og meget sund, så der var ingen panik m.h.t. høsten.
Selv i de varme perioden var nætterne kølige, så syreniveauet i druerne blev fint, kvaliteten særdeles stabil, næsten uden behov for sortering de fleste steder, og der er generelt meget fin struktur i vinene. Udbyttet er samlet set lidt over et tiårs gennemsnit og hele 50% over det diminutive udbytte i 2016. Endelig en årgang hvor der både er kvalitet og en pæn mængde vin.
Type | Rødvin |
Producent | bottlehero.dk |
Drue | Pinot Noir |
Årgang | 2021 |
Land | Frankrig |
Region | Bourgogne |
Alkoholprocent | 12.50% |
Størrelse | 75 cl. |
Vi leverer inden for 1 - 5 hverdage. Du kan vælge om det skal være til pakkeshop eller hjemmelevering.
NETOP NU: Gratis levering til både pakkeshop og din hoveddør ved køb over 0 kr.
Vores lokale butikspartnere bruger primært GLS, Postnord og DHL til leveringer. Vi dækker leveringer til hele Danmark.