Køb vine udvalgt af top sommelierer I Altid gratis fragt

2020 Mazzamurello, Montepulciano d'Abruzzo, Torre dei Beati, Abruzzo

Tenuta Torre dei Beati, Abruzzo

520,00 kr./stk.

Dette er husets topvin med stor krop og intensitet - en bred frugtig vifte indeholdende elegante blomsternuancer, flere lag af mørke bær og krydderier, en frisk dyb smag og en lang afslutning. Da v...
Årgang
2020
Drue
Montepulciano
Alc.
14.00%
Region
Abruzzo
Læg i kurv

Køb hos Bottle Hero og...

  • Støt lokale butikker
  • Netop nu: Gratis fragt uanset pris
  • Få leveret på 1-5 hverdage
  • Betal sikkert

Dette er husets topvin med stor krop og intensitet - en bred frugtig vifte indeholdende elegante blomsternuancer, flere lag af mørke bær og krydderier, en frisk dyb smag og en lang afslutning. Da vinen lagrer på bundfaldet - "sur lie" - kan duften opfattes anderledes, og mere livlig, end en traditionel Montepulciano - og deraf navnet og illustrationen af en lokal legende alf, som vingården forestiller sig skjuler sig blandt vintønderne og leger med vinen indeni.

Metoderne følger ikke de traditionelle Montepulciano metoder. Vinen får en lang maceration og gæring (30 dage) og den lagrer -som den eneste af vingårdens vine - "sur lie" i 100% nye franske egefade, hvor mosten jævnligt røres rundt. Vinen lagrer på samme fad knap 2 år.

Fausto og Adriana Albanesi overtog vingården Torre dei Beati fra Fautos far i 1999 og besluttede straks at ændre produktionen til økologi, og de har i processen opdateret vineriet med den nyeste up-to-date teknologi.

Den økologiske tankegang følger familiens ønske om at lave vin på de lokale druer fra Loreto Aprutino og udtrykke druernes rene karakter gennem ekstrem udvælgelse i mark og kælder. Druerne, som de arbejder med, er den røde Montepulciano drue og de hvide Pecorino og Trebbiano druer. I tillæg til vigtigheden af vinenes kvalitet, ønsker familien gennem deres økologiske handlinger også at kunne efterlade landet levende og intakt til deres børn.

Druerne høstes ad flere omgange i små 20 kg.-kasser og køres straks til vingården, der ligger midt i markerne. Her sorteres druerne igen på et sorteringsbånd, så kun de bedste druer bruges. Denne proces er ens for alle vingårdens vine, da de ønsker at få det bedste frem i hver vin.

Torre dei Beati ligger i provinsen Pescara i Abruzzo regionen. Husets vin kommer udelukkende fra egne marker - 21 ha. i Loreto Aprutino, der ligger mellem 250 og 300 m.o.h. ved foden af Gran Sasso, der er det største bjerg i bjergkæden Apenninerne. Markerne ligger ca. 25 km. fra Adriaterhavet, og netop her nyder de godt af de varme vinde, der kommer fra havet om dagen, og den kolde luft, der strømmer ned fra bjerget om natten. Specielt de sidste par måneder før høst er der sne på toppen af bjerget, hvilket giver ekstra kølig luft. Disse køligere mikroklimaer giver mere koncentration til vinene.

Navnet på vingården henter Torre dei Beati fra 1300-tals fresko af “Dommedag” i den lokale kirke, hvor “De velsignedes Tårn” -Torre dei Beati- er det mål, som sjælene af de afdøde kan nå efter hårde og lange prøvelser. For Fausto signalerer det vingårdens overordnede mål: at stræbe efter at vise det enorme potentiale i den lokale og historiske Montepulcianodrue, som fortjener at blive anerkendt for dens høje niveau.

Fausto kæmper en brav kamp for at udbrede kendskabet til sine vine, da han mener, at man fra Abruzzo-regionens side er håbløse til at markedsføre Abruzzo som et område, der også byder på kvalitetsvine. At Fausto formår at skabe stor vin gennem lige dele perfektionisme og hårdt arbejde dokumenteres år efter år med blandt i den anerkendte italienske vinguide Gambero Rosso med en række glas til alle husets vine, både hvid, rosé og rødvin.

Abruzzo er umiddelbart kendt for at producere store mængder konsumvin, men en række ambitiøse vingårde viser, at der også kan produceres kvalitetsvin. De bedste vinmarker ligger i de to nordligste provinser i Abruzzo: Pescara og Teramo. Jorden her er jernholdig ler og kalksten, hvilket er perfekt til vindyrkning.

I 2023 skriver Gambero Rosso: "...expressive and spontaneous wines. The Torre dei Beati line is always a sure bet."

Type Rødvin
Producent Tenuta Torre dei Beati, Abruzzo
Drue Montepulciano
Årgang 2020
Land Italien
Region Abruzzo
Alkoholprocent 14.00%
Størrelse 75 cl.

Vi leverer inden for 1 - 5 hverdage. Du kan vælge om det skal være til pakkeshop eller hjemmelevering.

NETOP NU: Gratis levering til både pakkeshop og din hoveddør ved køb over 0 kr.

Vores lokale butikspartnere bruger primært GLS, Postnord og DHL til leveringer. Vi dækker leveringer til hele Danmark.

'

Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.

 

MitID Alderskontrol

Ny dansk lovgivning kræver MitID aldersverificering ved onlinekøb af alkohol og tobak.

Ved at bekræfte med MitID accepterer du vores handelsbetingelser.

Noget gik galt

Vilkår og betingelser

Accepter vores handelsbetingelser.