Rosévin på tilbud dækker her alt fra lyse, tørre Provence-roséer til kraftigere Bandol og Tavel, Sancerre rosé på Pinot Noir og mousserende rosé fra Alsace og Franciacorta. Nedenfor finder du en guide til stilarterne, så det bliver lettere at vælge den rigtige flaske. Hele kategorien finder du under rosévin.
Sådan bliver rosévin til: farve, druer og metode
Rosé laves af blå druer, hvor saften kun får kort kontakt med skallerne. Ved direkte presning presses druerne hurtigt, og vinen bliver lys og sart. Ved maceration ligger saften på skallerne i nogle timer, op til et par dage, og får mere farve og mere frugt. Saignée betyder, at man tapper en del af saften fra en rødvinsgæring tidligt. I EU må stille rosé med beskyttet oprindelse ikke laves ved at blande rød og hvid vin; mousserende vin, herunder champagne, er undtaget.
Farven siger derfor mere om metoden end om sødmen. En meget lys rosé kan være lige så tør som en dybt laksefarvet, og en mørkere rosé har som regel mere struktur og passer bedre til mad.
Rosé fra Provence: tør, frisk og lys
Provence er rosévinens kerneområde, og regionen fylder mest blandt tilbuddene. Druerne er især Grenache, Cinsault og Syrah, ofte med Mourvèdre, Tibouren og den hvide Rolle i blandingen. Resultatet er tørre, lyse vine med noter af jordbær, fersken, citrus og en saltet friskhed. Under rosé fra Provence finder du hele regionen.
Her møder du kendte navne fra Côtes de Provence som Domaines Ott (Château de Selle og Château Romassan), Château Minuty med M de Minuty og Rosé et Or, Château d'Esclans med Whispering Angel, Château Miraval og Figuière. Château d'Estoublon laver Roseblood, også i magnum og større formater, og fra Korsika kommer Clos Canarelli fra Figari.
Bandol, Tavel og Sancerre: rosévin med mere krop
Vil du have en rosé, der kan stå til et måltid, er der tre klassikere at kende. Bandol rosé skal indeholde Mourvèdre og har mere dybde og struktur end de fleste Provence-roséer; Domaine Tempier er et af de mest kendte navne. Tavel i det sydlige Rhône er en appellation kun for rosé, med Grenache som rygrad, og giver mørkere, fyldigere vine fra fx Domaine de la Mordorée og Château d'Aqueria.
I Loire laves Sancerre rosé udelukkende af Pinot Noir. Stilen er slank, frisk og rødbæragtig, og producenter som Lucien Crochet, Pascal Cotat og Hubert Brochard viser bredden.
Rosé fra Spanien, Italien og Tyskland samt mousserende rosé
Uden for Frankrig er Spanien stærkt repræsenteret med rosado fra Rioja hos Muga og fra Priorat hos Clos Mogador. Italien bidrager med rosato fra bl.a. Puglia, Abruzzo og Toscana, og fra Tyskland kommer frisk Pinot Noir rosé, fx fra Weingut Leitz i Rheingau. Til fest og aperitif er der mousserende rosé: Crémant d'Alsace fra Domaine Allimant-Laugner, Franciacorta Rosé fra Berlucchi og Corpinnat fra Recaredo. Søger du champagne, så se rosé champagne.
Ofte stillede spørgsmål om rosévin
Hvad er forskellen på tør og sød rosévin?
Det handler om restsukker. Langt de fleste roséer fra Provence, Bandol, Tavel og Sancerre er tørre. Sødere stilarter findes bl.a. i Loire med Rosé d'Anjou. Farven fortæller ikke, om vinen er sød.
Hvilken mad passer til rosévin?
En lys, tør rosé passer til skaldyr, salater, grillet fisk og asiatiske retter. Kraftigere Bandol og Tavel kan klare kylling, svinekød, grillmad og retter med tomat, hvidløg og olivenolie.
Hvor længe kan man gemme rosévin?
De fleste roséer er lavet til at blive drukket unge, mens frugten er frisk, typisk inden for et par år efter høsten. Bandol og Tavel med mere struktur kan udvikle sig i flere år.
Hvilken temperatur skal rosévin serveres ved?
Server lette roséer køligt, omkring 8 til 10 grader, og fyldigere rosé som Bandol og Tavel lidt varmere, omkring 10 til 12 grader.