Rhône dækker over et mangfoldigt vinlandskab, der strækker sig fra Lyon til Middelhavet langs Rhône-floden. Regionen er traditionelt delt i to: det køligere Nordrhône med stejle, granitholdige skråninger og det varmere Sydrhône med bredere sletter, kalk og ler – ofte dækket af de berømte rullesten, galets roulés. Det giver en stor spændvidde i stil, fra peberkrydrede, ranke rødvine til varme, urtede blandinger samt karakterfulde hvid- og rosévine.

I Nordrhône er Syrah den eneste tilladte blå drue til rødvin. Appellationer som Côte-Rôtie, Hermitage, Cornas, Saint-Joseph og Crozes-Hermitage er kendte for strukturerede vine med noter af sort peber, viol, oliven og røget kød. Nogle steder – især i Côte-Rôtie – co-fermenteres en smule Viognier med Syrah for at løfte aroma og farve. Hvidvinene i nord laves primært på Viognier (Condrieu) samt Marsanne og Roussanne (fx Hermitage Blanc og Saint-Péray), ofte med fylde, stenfrugt og en let honningblomstret karakter.

I Sydrhône dominerer blandinger, hvor Grenache typisk får følgeskab af Syrah, Mourvèdre, Cinsault og andre lokale sorter. Châteauneuf-du-Pape (med op til 13 godkendte druesorter), Gigondas, Vacqueyras, Cairanne, Lirac og Côtes du Rhône (inkl. Villages) viser ofte varme krydderier, mørk frugt, lakrids og tørrede urter – det, franskmændene kalder garrigue. Hvidvinene spænder fra sprøde til cremede på bl.a. Grenache Blanc, Clairette, Bourboulenc og Roussanne, mens rosé har et særligt hjem i Tavel (udelukkende rosé) og Lirac, som ofte giver mere strukturerede rosévine end andre franske områder.

Rhône har dybe historiske rødder: allerede romerne dyrkede vin på de stejle skråninger, og i middelalderen gav paverne i Avignon regionen yderligere prestige. Châteauneuf-du-Pape spillede en nøglerolle i udformningen af Frankrigs appellationssystem i 1930’erne. Mistralvinden er et kendetegn, som tørrer druerne efter regn, køler i varme perioder og bidrager til sund frugt – en af årsagerne til den relativt høje andel af økologisk og biodynamisk dyrkning i området.

Stilmæssigt adskiller Rhône sig tydeligt fra andre klassiske franske regioner. Hvor Bordeaux oftere handler om Cabernet/Merlot-struktur og Bourgogne om Pinot Noirs finesse, leverer Nordrhône en ren Syrah-profil med markant peberkrydring og mineralitet, mens Sydrhône ofte byder på solmoden frugt, urter og silkeblød Grenache. På hvidsiden er Viognier sjældent aromatisk og blomstrende, mens Marsanne/Roussanne skrår mod tekstur, nøddepræg og en voksagtig mundfornemmelse – noget ganske andet end klassisk Chardonnay.

Inden for kategorien findes alt fra letdrikkelige Côtes du Rhône til lagringsværdige ikoner. Hermitage, Côte-Rôtie og Cornas kan udvikle stor kompleksitet over årtier, ligesom højt niveau fra Châteauneuf-du-Pape, Gigondas og visse Lirac kan modne smukt. Samtidig er mange vine fra regionen skabt til at blive nydt unge. Årgangsvariation spiller en rolle: varmere år giver mere moden frugt og blødere tannin, mens køligere år ofte giver friskere syre og tydeligere peberkrydderi.

Madmæssigt er Rhône-vine alsidige. Syrah fra nord trives med lam, okse og vildt, peberbøf, svampe og retter med oliven og urter. De sydlige blandinger er oplagte til provençalske gryderetter, ratatouille, lammekrone, middelhavskøkken og grill. Condrieu (Viognier) matcher rige, aromatiske retter som kylling i cremet sauce, krydrede asiatiske retter eller modne, cremede oste, mens Marsanne/Roussanne-baserede vine går flot til fjerkræ, kalv, skaldyr i smørsauce og bagt fisk. Tavel og Lirac rosé kan bære sig igennem med grillmad, charcuteri, grillet laks og kraftigere salater.

Et par praktiske tips: Server rødvine fra både nord og syd let køligt omkring 16–18 °C, hvidvine og rosé omkring 10–12 °C. Unge, tætte rødvine har ofte godt af en kort dekantering for at blødgøre tannin og frigive aroma. Rhône-vine er generelt robuste, men de trives bedst ved stabil, kølig opbevaring væk fra lys og varme, så deres krydrede og urtede karakter kan komme til sin ret.