Jeg er et barn af gastronomien. Min far tog mig med på ProWein for over 20 år siden. For at være ærlig, i starten tog jeg mest med for at blive fuld. Men så, en dag, smagte jeg en vin, der virkelig rørte mig. Jeg spurgte: “Hvad er det her?” Og i det øjeblik personen overfor begyndte at forklare, mærkede jeg med det samme: hvor end det her kommer fra, er der meget mere at opdage.
Senere startede jeg min egen forretning sammen med en ven, der var kok, og vi drev stedet i ti år – i dag ville man nok kalde det “casual fine dining.” Stedet hed D'VINE og blev tildelt 15 point af Gault&Millau. Samtidig begyndte jeg på sommelieruddannelsen. Vinkortet voksede hurtigt til over 500 referencer, og de første priser fulgte hurtigt efter. I den periode var jeg også i praktik på Christian Baus trestjernede Michelin-restaurant – chef-sommelieren dengang er stadig en god ven af mig.
For mig er vin som musik. Vores verden er utrolig mangfoldig – ligesom en pladesamling. Jeg kommer fra hiphop, men i dag er jeg genrefri. God musik er bare god musik – punktum. Og sådan har jeg det også med vin. Jeg afviser ikke noget; jeg elsker at smage bredt og opdage det, der bare er godt. Uden at det behøver være hypet.
Sommelierens rolle er klar for mig: vi er guider. Vi hjælper folk med at opdage, hvad der smager godt – gerne i kombination med mad. Det, jeg ikke bryder mig om, er når nogle kollegaer bliver for arrogante omkring vin. Det skaber afstand i stedet for at åbne døre. Jeg vil begejstre folk. Jeg vil sige: “Hey, det er bare vin – ingen grund til at være bange!” Jeg ser mig selv som én, der åbner døren til den her komplekse, men smukke verden.
Og ja: en god sommelier øger omsætningen – ofte en af de vigtigste indtægtskilder i en restaurant. Men ud over det: vi er værter. Vi skaber kontakt med gæsterne, fortæller historier og skaber øjeblikke, de aldrig glemmer. Det er ikke bare vigtigt – det er en gave. Og det er præcis derfor, jeg elsker det her job.
