
Valdemar Olin
Sommelier på Dragsholm Slot
Vinakademiet Niveau 2
Jeg startede som elev på Skovshoved hotel i 2012. Dengang ville jeg bare gerne være en god tjener, da jeg selv har nydt godt af det gode værtskab jeg havde oplevet når jeg havde været ude og spise og derfor ville/vil jeg gerne give det samme videre til andre gæster.
Efter nogen tid som elev begyndte jeg at interessere mig mere og mere for vin, især fordi det jo var en stor del af hverdagen. Så jeg begyndte at lære at drikke vin først og fremmest, men også at læse og lære mere om de flasker vi havde. Gennem et par restaurantchefer, men især Peter Fagerland, blev min interesse for vin (og pairings) især vagt.
Da jeg var færdig som elev tog jeg videre på Mash, fordi jeg vidste at de var rigtig stærke i amerikansk vin, noget jeg ikke havde lært så meget om som elev og gerne ville udforske mere.
Efter Mash hed det så Le Sommelier, hvor jeg arbejdede med alt slags vin fra deres fantastiske vinkort og derfor også fik smagt en hel masse forskellige vine i alle genre.
Le Sommelier blev solgt, så jeg tog et kort smut tilbage til Mash. Imellemtiden var min restaurantchef fra Le Sommelier blevet restaurantchef på Marchal og hun ville gerne have mig derover, så det kunne jeg ikke sige nej til, så jeg startede på Marchal i 2018.