Top 3 Vine 2024: Andreas Kirkegaard Pazdecki
Andreas Kirkegaard Pazdecki giver her sit bud på hans top 3 vine i 2024.
1. Krug Grande Cuvée 171ème Edition Krug
Denne ikoniske NV er frustrerende fascinerende, da den edition efter edition formår at imponere, hver eneste gang.
Intenst, cremet og ubehøvlet velafbalanceret.
Der kan ikke være meget tvivl omkring, hvorvidt Krug sidder øverst på Champagnetronen!
Specielt når der tales om Non Vintage champagner.
2. Weingut Egon Müller, Riesling Kabinett Scharzhofberger, 2020
Jeg er ret vild med riesling generelt.
Her på det sidste har jeg drukket mere og mere off-dry riesling, så derfor har det været en stor oplevelse, at få lov at smage off-dry riesling fra kabinett-kongen himself.
3. 2020 Pierre-Yves Colin-Morey Santenay Premier Cru Les Gravières
Der er en bred og generelt enighed omkring, at PYCM laver noget af det mest præcise og charmerende hvide Bourgogne.
Men åbenbart mestrer han ligeledes de røde vine!
Om det er hans, eller hans kone Caroline’s, vine fra Santenay der er mest charmerende er svært at sige.
Men det er ikke svært at konkludere, at de begge er rigtigt lette at drikke.