Frizzante er italiensk for let mousserende, og ordet dækker en hel familie af vine, der perler blødt i stedet for at skumme. Tænk på en tør Lambrusco til et fad med salumi, en uklar col fondo Prosecco fra bakkerne ved Treviso eller en frisk rosato med en fin prikken på tungen. Det er vine, der skal drikkes unge og kølige, og de giver et løft til maden, som en stille vin ikke kan.
Hvad betyder frizzante, og hvordan adskiller det sig fra spumante?
Forskellen er trykket. Efter EU's vinregler har en perlevin, som er det, frizzante betyder på en italiensk etiket, mellem 1 og 2,5 bar tryk ved 20 grader. En spumante har mindst 3 bar, og mousserende kvalitetsvin med beskyttet oprindelse mindst 3,5 bar. Champagne ligger omkring 5 til 6 bar. En frizzante har derfor en finere og blødere mousse, der klinger hurtigere af i glasset, og den behøver sjældent en trådkurv. Mange lukkes med en almindelig prop bundet fast med snor, Venetos spago, eller med en kapsel.
Der er to hovedveje til boblerne. De fleste frizzante får dem ved en kort anden gæring i en tryktank, som stoppes, mens trykket endnu er lavt. Den ældre metode er rifermentazione in bottiglia: vinen tappes med lidt sukker eller druemost, gærer igen på flasken og sælges med bærmen, ofte uklar og knastør. Gianluca Bergianti fra Terrevive ved Carpi arbejder sådan. Hans Rosso Rifermentato hedder No Autoclave, en direkte hilsen til den tryktank, han har valgt fra.
Lambrusco, Prosecco og col fondo: de klassiske frizzante-stilarter
Lambrusco frizzante fra Emilia
Lambrusco er den mest kendte frizzante af dem alle, og de gode er tørre, med mørk bærfrugt og en forfriskende bitterhed i finishen. Bergiantis rosato Perfranco kommer fra en gammel lokal klon af Lambrusco Salamino, og hans Saint Vincent er en lys rosato af Lambrusco di Sorbara, gæret om på flaske. Corte Manzinis L'Acino er en tør Lambrusco Grasparossa di Castelvetro, mørkere og mere garvestofrig, og Lusvardi laver sin Senzafondo på økologisk dyrket Lambrusco. De kommer alle fra Emilia-Romagna.
Prosecco frizzante og col fondo
Før tankgæringen tog over, var Prosecco en let perlende vin, der gærede om på flasken. Marsurets Prosecco di Treviso Frizzante med snorebundet prop og Cielo e Terras Cielo Prosecco Frizzante viser den lette, friske side. Col fondo betyder "med bunden", altså gærbundfaldet i flasken. Case Paolins Prosecco Col Fondo og Paolo Zucchettos Livei fra Valdobbiadene er ufiltrerede, tørre og friske med grønt æble og en gæragtig kant. Trykket kan ligge lidt over en klassisk frizzante, men stilen hører til samme tradition fra Veneto.
Ud over Lambrusco og Prosecco
Der laves frizzante i hele Italien. Tenute Orestiadis Pizzicanti Bianco Frizzante er en blanding af Grillo og Catarratto fra Sicilien, og Fratelli Raguzzonis rosato J'Accuse er en sprød, rødfrugtet frizzante fra Emilia.
Sådan serverer du frizzante, og hvad du skal spise til
Server frizzante godt kølet, omkring 6 til 8 grader for hvid og rosé og 10 til 12 grader for rød Lambrusco, og drik den ung. Lambrusco er skabt til Emilias køkken: mortadella, parmaskinke, gnocco fritto, tortellini og lagret Parmigiano Reggiano. Hvid og rosé frizzante fungerer som aperitif og til friturestegt fisk, pizza eller en sommersalat. En uklar col fondo er dejlig til østers og hård ost. Vil du have flere bobler, så kig på vores mousserende vin.
Ofte stillede spørgsmål om frizzante
Hvad betyder frizzante?
Frizzante er den italienske betegnelse for perlevin med mellem 1 og 2,5 bar tryk. Den perler blødt, mens spumante er fuldt mousserende.
Er Prosecco frizzante eller spumante?
Begge findes. Det meste Prosecco i dag er spumante, men Prosecco frizzante er en anerkendt stil, ofte lukket med en snorebundet prop, og col fondo er den traditionelle udgave gæret om på flaske.
Er frizzante tør eller sød?
Den kan være begge dele, og etiketten fortæller det: secco betyder tør, amabile halvsød og dolce sød. Lambrusco secco, col fondo Prosecco og de fleste rosato frizzante er tørre med frisk syre.