2019 Beaune du Château 1. Cru Blanc, Domaine Bouchard Père et Fils
550,00 kr./stk.
Køb hos Bottle Hero og...
- Støt lokale butikker
- Netop nu: Gratis fragt uanset pris
- Få leveret på 1-5 hverdage
- Betal sikkert
En behagelig og rig vin med lyse frugter, tørret citrus og brødnoter i duften. Det er en smag med god fylde, en snert af eg og tørre frugter som passer bredt til fjerkræ, tærter med kød og andre medium-fyldige retter. Kan gemmes i 5 år.
Beaune du Château Blanc, kommer af et blend fra 4 forskellige premier cru-marker omkring Beaune. Det er en vin, som viser hvad de forskellige terroir omkring Beaune hver især kan, og vinmager Frédéric Weber kan frit lege med de 10 hektar som bruges her. De 4 parceller vinificeres hver for sig, og blendes efterfølgende.
Bouchard Père et Fils blev stiftet i 1731 og er en af Bourgognes ældste vinproducenter. Den første vinmark blev købt i 1775 af Joseph Bouchard. I dag er Bouchard Père & Fils den største vinmarkejer i Côte d'Or, hvilket betyder, at huset blandt andet råder over 12 hektar Grand Cru-, samt 74 hektar Premier Cru marker.
I 1995 købte Joseph Henriot Bouchard Père & Fils. Han lagde massive ressourcer i at renovere huset fuldstændigt. Vineriet ligger i Savigny-lès-Beaune og er en 3-etagers underjordisk bygning, hvor tyngdekraften sørger for at transportere vinen igennem de forskellige processer i vinifikationen. Der er over 100 gæringskar og en lagringskælder med plads til 4000 egefade næsten 10 m. under jorden – kort og godt et topmoderne vineri, hvor husets mange vine hver især kan udvikle sig og udtrykke det unikke terroir, de kommer fra.
Artémis Domaines, der ejer en portefølje af nøje udvalgte eksklusive vinproducenter, overtog i 2022 Henriot-gruppen og dermed Bouchard Père & Fils. Frédéric Weber fortsætter som Chefvinmager med Christophe Bouchard som højre hånd med ansvar for markarbejdet.
Husets adelsmærke er, at man - trods det store udvalg - formår at få hver vin til at udtrykke sin særlige oprindelse og karakter på alle niveauer.
Bourgogne ligger i det østlige Frankrig og strækker sig fra Chablis i nord til Mâcon i syd. Størstedelen af de røde vine laves på Pinot Noir og de hvide på Chardonnay. Derudover laves der små mængder rødvin på Gamay (fra blandt andet Beaujolais), samt hvidvin på druen Aligoté. I Chablis finder man 7 Grand Cru vinmarker, men man skal 100 km. længere sydøst på, for at finde den mest kendte region 'Côte d'Or'. Det er hernede man finder resten af Grand Cru vinmarkerne. Dette område opdeler man i to dele: det nordlige Côte de Nuits og det sydlige Côte de Beaune. I Côte de Nuits finder man 24 af de 25 røde Grand Cru'er, mens Côte de Beaune udelukkende har de hvide Grand Cru'er.
Type | Hvidvin |
Producent | Bouchard Pere & Fils |
Drue | Chardonnay |
Årgang | 2019 |
Land | Frankrig |
Region | Bourgogne |
Alkoholprocent | 14% |
Størrelse | 75 cl. |
Vi leverer inden for 1 - 5 hverdage. Du kan vælge om det skal være til pakkeshop eller hjemmelevering.
NETOP NU: Gratis levering til både pakkeshop og din hoveddør ved køb over 0 kr.
Vores lokale butikspartnere bruger primært GLS, Postnord og DHL til leveringer. Vi dækker leveringer til hele Danmark.