Forårsfestival slutter snart I Altid fri fragt

Spar 25%

2017 Acústic Celler "Auditori", Montsant

Acústic Celler, Montsant

375,00 kr./stk.

500,00 kr./stk.

Topvinen Auditori er det ypperste fra Montsant og laves i ganske lille antal. Lavet kun af Grenache har den en nærmest sømløs struktur og meget dyb frugt med solbær, tranebær, ribs, kandiseret frug...
Årgang
2017
Drue
Grenache/Garnatxa/Garnacha
Alc.
15.00%
Region
Montsant
Læg i kurv

Køb hos Bottle Hero og...

  • Støt de bedste vinbutikker
  • Få gratis og forsikret fragt
  • Få leveret på 1-3 hverdage
  • Betal sikkert

Topvinen Auditori er det ypperste fra Montsant og laves i ganske lille antal. Lavet kun af Grenache har den en nærmest sømløs struktur og meget dyb frugt med solbær, tranebær, ribs, kandiseret frugttone, kaffe, et pift af honning, muskuløse tanniner og en tæt og insisterende koncentration uden at slippe det saftige.

De 55 - 80årige vinstokke er på tre parceller i omegnen af vingården i Marcà, på blandinger af ler, rullesten, sand og skifer. De 15 dages udblødning og gæring sker i ståltank med "pigeage"/ nedtrykning af faststofferne i mosten dagligt. Efter langsom presning i lodret kurvepresse lagrer vinen en etage længere nede 12 mdr. i små fade, brugt et år. En tæt og energisk vin med supermoden frugt i varm årgang. Lækkeri!

Ritme og Acustic Celler er Albert Jané's værk. Han arbejdede i mange år på sin fars vingård i Penedés, men begyndte for sig selv ved køb af marker med meget gamle vinstokke i Montsant i 2004. Han har marker flere steder i området. Det er vigtigere, at placeringen er god og vinstokkene gamle, 60 - 90 år, end at områderne hænger sammen. Hans vineri i Marcà, lige syd for grænsen til priorat, er over 200 år gammelt i flere etager, så vinifikationens processer kan foregå ved tyngdekraft.

Vineriet i Priorat, der kom til lidt senere, ligger i den lille flække La Vilella Alta nord for Gratallops, næsten midt i distriktet. Det er ca. 370 m. over havet. Vinstokkene på de forskellige marker er 35 - 80 år gamle.

Navnene er hans associationer for musik der spiller, men naturligt /akustisk uden kunstig forstærkning. Han har fra starten arbejdet økologisk, og flere af vinene er i dag certificerede økologiske. Hans hovedsynspunkt er, at vinen primært laves i marken, ikke i kælderen. Han bruger helt traditionelle metoder: Alt markarbejde udføres ved håndkraft, og høsten er manuel i små 20 kg. kasser. Han bruger meget små egefade, men let toastede indvendig og ikke nyere, end det er i harmoni med frugten. "Et godt egefad er det, du ikke kan smage", siger han. (Den indvendige svidning af træet gøres i flere grader). Vinene klares og filtreres ikke. Det gennemgående for vinene er den fine afstemning af høj frugtintensitet med mineralitet og frisk syre. Intensitet uden klodset tyngde.

Montsant "det hellige bjerg" omringer næsten Priorat (s.d.) på bjergskråninger ned mod floderne Siurana og Montsant i Catalonien. Et imponerende landskab, der nu også er nationalpark. Området fik først appellation (DO) i 2001 og har udviklet sig meget de senere år. Der er ca. 2000 ha. vinmarker, og antallet af producenter stiger. Markerne ligger i 200 - 700 m.s højde; højest mod bjergene i sydvest og nordvest. Jordbunden er dels den specielle Llicorella af skifer og den eroderede kvarts: mica, som karakteriserer Priorat (s.d.) dels områder med mere ler, granitsand og rullesten.
Der er marker med ekstremt gamle vinstokke af især Garnatxa / Grenache og Carinyena / Carignan, som er rygraden i de traditionelle rødvine; (her de catalanske stavemåder). Der dyrkes også Cabernet Sauvignon, Morlot og Syrah samt Monastrell / Mourvedre. Blandt hvide druer er Grenache Blanc og Macabeo de traditionelle, sammen med den aromatiske Pansal / Xarel-lo, som ikke er tilladt i Priorat.

Det temmelig fastlandsagtige klima med store temperaturvariationer, også mellem dag og nat, deler Montsant med Priorat, og vinenes stil er tæt på hinanden, når de er lavet på samme druer. Området er dog lidt mindre omsværmet og vinene ofte noget mere moderate i pris. Topversioner kan være meget elegante og koncentrerede på samme tid og kan modne i mange år.

Type Rødvin
Producent Acústic Celler, Montsant
Drue Grenache/Garnatxa/Garnacha
Årgang 2017
Land Spanien
Region Montsant
Alkoholprocent 15.00%
Størrelse 75 cl.

Vi leverer inden for 1 - 5 hverdage. Du kan vælge om det skal være til pakkeshop eller hjemmelevering.

Gratis levering til både pakkeshop og din hoveddør ved køb over 0 kr.

Vores lokale butikspartnere bruger primært GLS, Postnord og DHL til leveringer. Vi dækker leveringer til hele Danmark.

'

Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.

 

MitID Alderskontrol

Ny dansk lovgivning kræver MitID aldersverificering ved onlinekøb af alkohol og tobak.

Ved at bekræfte med MitID accepterer du vores handelsbetingelser.

Noget gik galt

Vilkår og betingelser

Accepter vores handelsbetingelser.