Summer sale

Se alle tilbud

Altid

Gratis levering!

2017 Pinot Noir, Slow Lope'n Vineyard, Anderson Valley, Brutocao, Mendocino

Brutocao Family Vineyards

Druerne kommer fra Philo vingården i Anderson Valley, der har sin egen appellation pga. de særlige klimaforhold. Drueklonerne er bl.a. fra Pommard ...
Årgang
2017
Drue
Pinot Noir
Alc.
13,50 %
Størrelse
750 ml

210,00 kr./stk.

280,00 kr./stk.

Spar 25%
Læg i kurv
  • MobilePay
  • Apple Pay
  • Google Pay
  • Dankort
  • Visa
  • Mastercard
På lager
Forventet levering: ons. 01 jul. - fre. 03 jul.

Køb hos Bottle Hero og...

  • Støt de bedste vinbutikker
  • Få gratis og forsikret fragt
  • Få leveret på 3-5 hverdage
  • Betal sikkert
  • Få de bedste anbefalinger fra uafhængige sommeliere
Beskrivelse

Druerne kommer fra Philo vingården i Anderson Valley, der har sin egen appellation pga. de særlige klimaforhold. Drueklonerne er bl.a. fra Pommard i Bourgogne. Tidlig morgenhøst i hånden fulgt af 6 dages maceration med halvt knuste- og halvt hele druer før gæringen. Vinen ligger derefter 16 dage med faststofferne før 18 mdr. i franske fade, 28% nye.

Der er toner af kirsebær, tørrede tranebær og moreller med syre-sødmespil. Den har mere frugtvægt end de fleste europæiske i klassen, men er også præget af kølige Anderson Valley, der af vinjournalister er blevet kaldt "Amerikas Bourgogne appellation". Den ca. 25 km. lange, øst-vest vendte dal har Mendocino's største forekomst af aftentågebanker fra havet og regnes for at have det mest Bourgognelignende klima i hele USA, der giver fin syre og vine med "vibrato". Man har, meget naturligt, sin egen Pinot Noir festival her!

Brutocao begyndte med Irv Bliss, der var farmer i Sonoma først i 1930-erne og drømte om at få en vingård nordpå i Mendocino, som han mente mest velegnet til vindyrkning. I 1943 kom muligheden, da en 180 hkt. vingård, han tidligere havde set længselsfuldt på, kom til salg.

Efter 35 års hårdt arbejde overtog hans svigersøn Leonardo Brutocao i slutningen af 70-erne. Han udgav den første vin under eget navn i 1980. I 1991 blev et helt nyt vineri bygget, og hans tre sønner indgik i driften og specialiserede sig i hhv. markarbejde, vinifikation og afsætning. Hoss Milone, der er 4.-generations vinmager i Mendocino, stødte til i 2009. Der laves to serier vine: En med det originale navn Bliss og de allerbedste som Brutocao.

Mendocino County ligger ved den nordlige del af Californiens kyst, nord for Sonoma og ca. 160 km. fra San Francisco. Området har et meget varieret terræn, både i højde og retning til solen, og er kendt for at have en af de største døgntemperaturforskelle af alle vinområder i Californien, hvilket fremmer frisk syre og aromaudvikling i vinene. Især den kystnære halvdel, hvor ejendommen ligger, er præget af de kølige aftentåger fra havet, der driver ind langs Navaro flodens løb. (Fænomenet kendes af mange fra billeder af Golden Gate Bridge).

Der er en stærk tradition for naturlig dyrkning. Fx blev Mendocino i 2004 det første County i USA, som forbød GMO-afgrøder / genmodificerede organismer i landbrug og vindyrkning. Pga. klimaet sammenlignes vinene ofte mere med de nordligere fra Oregon og Washington State end med det øvrige Californien. Efter grundige undersøgelser langs vestkysten valgte champagnehuset Roederer at købe jord netop her til deres mousserende vin.

De utroligt mange variationer i jordbund, højdeforhold og soleksponeringer gør, at der er en stor variation af druesorter, da man har sjældent gode muligheder for at vælge en placering, der netop tilgodeser den enkelte sort.

Produktinformation
Type Rødvin
Producent Brutocao Family Vineyards
Årgang 2017
Land USA
Region Mendocino
Drue Pinot Noir
Alkoholprocent 13,50 %
Størrelse 750 ml
Madsammensætning
Information om levering

Vi leverer inden for 1 - 5 hverdage. Du kan vælge om det skal være til pakkeshop eller hjemmelevering.

Gratis levering til både pakkeshop og din hoveddør.

Vores butikspartnere bruger primært GLS, Postnord, UPS og DHL til leveringer. Vi dækker leveringer til hele Danmark.

Brug for hjælp? Skriv til os!
'

Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.

 

MitID Alderskontrol

Ny dansk lovgivning kræver MitID aldersverificering ved onlinekøb af alkohol og tobak.

Ved at bekræfte med MitID accepterer du vores handelsbetingelser.

Noget gik galt

Vilkår og betingelser

Accepter vores handelsbetingelser.