Vinbutikker samlet ét sted I Gratis fragt ved køb over 599 kr.

Spar 15%

2020 Canon La Gaffelière, Grand Cru Classé, St. Emilion

998,75 kr./stk.

1.175,00 kr./stk.

Pris v/ 6 stk.
6 stk. 998,75 kr./stk. Spar 1.057,50 kr.
1 stk. 1.175,00 kr./stk.
Årgang 2020 har en uforlignelig balance: En inviterende og differentieret palet af frugter, urtekrydderi fra moden Cabernet Franc, laurbærblad og røgelse i en fløjlsblød stil, parret med en ramme a...
Årgang
2020
Drue
Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Merlot
Region
Bordeaux
Læg i kurv

Køb hos Bottle Hero og...

  • Støt lokale butikker
  • Få gratis fragt ved køb over 599 kr.
  • Få leveret på 1-5 hverdage
  • Betal sikkert

Årgang 2020 har en uforlignelig balance: En inviterende og differentieret palet af frugter, urtekrydderi fra moden Cabernet Franc, laurbærblad og røgelse i en fløjlsblød stil, parret med en ramme af faste tanniner og knuste sten, der peger på en lang udvikling ind i fremtiden. Vinen består af 55% Merlot, 30% Cabernet Franc og 15% Cabernet Sauvignon. Der er høstet 29 hl./ha., som efter en lang udblødning er gæret parcelvis i ca. 26 dage og lagret på gærresterne i 90% nye barriques ca. 18 mdr. Vinen er hverken klaret eller filtreret.


Canon-la-Gaffelière er egentlig "Premier Grand Cru Classé B" men har valgt at forlade systemet, og viser kun "Grand Cru Classé" på deres hjemmeside. Slottet hører til grevefamilien Von Neipperg, der har lavet vin i Tyskland fra 1300-tallet, og har været i Bordeaux siden 1971. Slottets 19,5 ha. marker ligger sydvendt for foden af skråningen under St. Emilion by på hhv. ler + sand og ler + kalksten, der holder så godt på varmen her, at plantningerne har et højt indhold af Cabernet: 40% Cab. Franc, 10% Cab. Sauvignon og 50% Merlot. Gennemsnitsalderen på vinstokkene er 50 år. Ejendommen er certificeret økologisk. Der bruges bl.a. dækafgrøder mellem rækkerne, begrænset udtynding i blade øverst på vinstokkene og sen beskæring.


De håndhøstede druer sorteres både før og efter afstilkningen og knuses ikke inden lang udblødning og gæring i trækar ved moderat temperatur i 28-35 dage. Pigeage / nedtrykning af skaller og kerner bruges skånsomt. Malolaktisk-/æble-mælkesyregæring sker i barriques, hvor vinen ligger på gærresterne i 15-18 mdr. afhængigt af årgang og den parcel, vinen kommer fra, indtil den færdige vin sammenstikkes. Vinene er kendt for en kompleks karakter og et meget langt udviklingspotentiale.


Saint Emilion er det ældste vinområde i Bordeaux med talrige ruiner fra romertiden. Benediktinermunken Emilian, der påbegyndte den imponerende kirke i byen, hugget direkte ud i kalkklippen, er ophav til navnet, og Vinbroderskabet "La Jurade" fra 1199 er det ældst kendte. Vinen blev allerede i 1300-tallet, da Bordeaux var under engelsk herredømme, afskibet til England via havnen i Libourne. Byen er nu UNESCO verdensarv.


Der er i dag over 800 producenter på ca. 5500 ha. i området, der er meget mere kuperet og landskabeligt spændende end Médoc. Et kalkstensplateau i op til 100 m.s højde omkranses af skråninger omkring byen, hvor mange af de mest berømte ejendomme ligger, og noget lavere land mod øst og vest. Jordbunden er meget vekslende med indslag af ler, der også dominerer mod øst, samt grus og sten, der er hyppigere i det vestlige område mod Pomerol.


Druerne Merlot og Cabernet Franc er hoveddruer, bakket op af Cabernet Sauvignon i de grusede områder, så vinenes blandingsforhold varierer meget. Der er kun få rigtigt store ejendomme. Gennemsnittet er kun omkring 7 ha. Klassifikationen er fra 1955 og skal iflg. systemet opdateres hvert 10. år. Selv om vinenes kvalitet kun er ca. 1/3 af bedømmelsesgrundlaget for "Premier Grand Cru Classé" (15 årgange) og "Grand Cru Classé" (10 årgange), er der stor prestige i det, så det går ikke stille for sig, og intervallerne holder ikke altid, men gennemsnitligt er der nogenlunde 10 år imellem.


Nogle højt værdsatte slotte søger slet ikke klassifikation, da de ikke er enige i vurderingskriterierne. Der er pt., fra 2012, 14 og 63 slotte i de to øverste lag. For de over 200 "Grand Cru" ejendomme er kvalifikationskravene: lokation og jordbund, lidt lavere udbytte og 12 mdr.s lagring, foruden kontrolsmagning. 2012-klassifikationen er blevet genaktiveret af retten i Bordeaux i september 2022, nu med 2 Premier Grand Cru Classé A, 12 Premier Grand Cru Classé B og 71 Grand Cru Classé. De, der mangler i forhold til 2012, har selv valgt at forlade systemet. I sidste ende er det, ligesom i Médoc, markedets vurdering af den faktiske vinkvalitet, der betyder mest for priserne.


Bordeaux 2020 var det tredje varme år i træk, men ikke helt som de to foregående. Vinteren sørgede for gode vandreserver i jorden, som der skulle blive brug for. April var den varmeste i 100 år, knopskydningen var meget tidlig og blomstringen allerede i slutningen af maj forløb godt. Meldug i den våde og varme periode, inden tørken midt i juni satte ind, kostede en del af det potentielle udbytte.


Bortset fra juni var alle måneder fra marts - september varmere end både 10-års og 30-års gennemsnittet, men der var ingen deciderede hedebølger. Med total tørke fra 18/6 - 11/8 blev det den tørreste sommer siden 1959. Regnen i 2. halvdel af august, mest udpræget på venstre bred, var ekstremt vigtig for de fine resultater der kom, efter stabilt høstvejr i september.


Druerne var generelt små med tykt skind, og den friskhed, der præger de fleste vine, har overrasket dyrkerne selv. Udbyttet, især i de kvalitetsmæssigt vigtige kommuner for rødvin, er mindre end forventet. Vinenes karakter er traditionel Bordeaux: Koncentrerede og fast strukturerede med en god modvægt af friskhed i frugten og ret moderat alkohol. I mange vine er udviklingspotentialet stort.

Type Rødvin
Drue Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Merlot
Årgang 2020
Land Frankrig
Region Bordeaux
Størrelse 75 cl.

Vi leverer inden for 1 - 5 hverdage. Du kan vælge om det skal være til pakkeshop eller hjemmelevering.

Gratis levering til både pakkeshop og din hoveddør ved køb over 599 kr. Er dette ikke opnået koster det fra 39 kr.

Vores lokale butikspartnere bruger primært GLS, Postnord og DAO til leveringer. Vi dækker leveringer til hele Danmark.

Denne side er beskyttet af reCaptcha, og Googles Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.