Tusindvis af tilbud udløber snart I Altid gratis levering

Spar 25%

2020 Pommard, Pierrick Bouley

Pierrick Bouley

600,00 kr./stk.

800,00 kr./stk.

En nordligere vin, der er fastere bygget end dem fra Bouley's kerneområde. Mørk frugtstil og fin koncentration i et fast tanningreb og med insisterende længde. Fra en halv ha. 70-årige vinstokke, m...
Årgang
2020
Drue
Pinot Noir
Alc.
13.00%
Region
Bourgogne
Læg i kurv

Køb hos Bottle Hero og...

  • Støt de bedste vinbutikker
  • Få gratis og forsikret fragt
  • Få leveret på 1-5 hverdage
  • Betal sikkert

En nordligere vin, der er fastere bygget end dem fra Bouley's kerneområde. Mørk frugtstil og fin koncentration i et fast tanningreb og med insisterende længde. Fra en halv ha. 70-årige vinstokke, mest fra climat "Chanlins" plus "Lambots": meget højtliggende nabomarker, 320-360 m., lige over 1.Cru bæltet på grænsen til Meursault. Lagringsegnet.

Hos Bouley er know-how og glæden ved vin gået i arv fra far til søn i fem generationer. Familiens dedikerede arbejde belønnes med priser til vinene og kundernes loyalitet. Huset har hjemme i Volnay - en lille by i hjertet af Côte d'Or - som er berømt for sine særligt fine og elegante vine, der ikke kan undgå at charmere.

Siden 2018-årgangen har Pierrick Bouley haft hovedansvaret for vinifikationen i vinkælderen. Han har studeret vin i Beaune og Dijon og arbejdet hos Felton Road i Central Otago, der hører til den New Zealandske Pinot Noir elite. Han blev "Meilleur Jeune Vigneron" i 2018. Domænet har siden 2009 været drevet efter det øko-lignende koncept "lutte raisonnèe". Pierrick går videre ad den vej: mængden af svovl er yderligere reduceret, og der bruges kun naturlig gær.

Bouleys parceller strækker sig fra Beaune og Pommard til Volnay, Monthelie og Saint-Romain. Det er en smuk mosaik af terroirs, hvor vinbondens kundskab og arbejde med de unikke "climats" skaber den personlige vin. Vinmarkerne ligger gunstigt placeret i 220-300 meters højde med en optimal mængde af solskinstimer.

Udbyttet holdes nede for at få det bedste frem i druerne: frugt og elegance i Village Appellation vinene og fylde og harmoni i Premier Cru vinene. Al høst foregår i hånden. Generelt afstilkes druerne inden gæringen, der foregår i traditionelle åbne beholdere. Druerne gærer i 10-12 dage eller mere med daglig omrøring. Herefter lagrer vinen ca. 18 måneder i franske egetræsfade. Bouley bruger en kombination af 25% ny eg alt afhængig af vinen.

Pommard, mellem Volnay og Beaune, er intenst dækket af vinmarker og har et historisk ry for kraftfulde vine. Stilarterne er dog noget mere varierede i dag, hvor mange vinmagere dyrker Pinot Noir druens enestående evner til at kombinere elegance og finesser med smagsintensitet.

Kommunens navn menes at stamme fra den romerske frugtgudine Pomona. Der laves kun rødvin på de 322 ha.; heraf godt en tredjedel i 28 Premier Crus. Markerne ligger omkring Dheune-flodens udløb fra vest mod øst, fordelt på nordsiden, sydsiden og området nedenfor byen. Da skråningerne breder sig ud mod øst, er der mange variationer i soleksponering for de enkelte marker, fra øst-nordøst over syd til vest.

Bortset fra noget gammel aflejringsjord fra floden i de laveste områder er jordbunden præget af mergel over limsten med mange små klippestykker, der sikrer godt dræn for regnvand, og varierende indhold af ler på midtskråningerne. Jern er også hyppig i de højereliggende områder. Vinstokkene vokser i højder mellem ca. 240 - 300 m.
Gennemsnitskvaliteten er høj. Der laves mange vine med særdeles gode lagringsegenskaber men også mere elegante, man ikke skal vente længe på.

Type Rødvin
Producent Pierrick Bouley
Drue Pinot Noir
Årgang 2020
Land Frankrig
Region Bourgogne
Alkoholprocent 13.00%
Størrelse 75 cl.

Vi leverer inden for 1 - 5 hverdage. Du kan vælge om det skal være til pakkeshop eller hjemmelevering.

NETOP NU: Gratis levering til både pakkeshop og din hoveddør ved køb over 0 kr.

Vores lokale butikspartnere bruger primært GLS, Postnord og DHL til leveringer. Vi dækker leveringer til hele Danmark.

'

Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.

 

MitID Alderskontrol

Ny dansk lovgivning kræver MitID aldersverificering ved onlinekøb af alkohol og tobak.

Ved at bekræfte med MitID accepterer du vores handelsbetingelser.

Noget gik galt

Vilkår og betingelser

Accepter vores handelsbetingelser.