Summer sale

Se alle tilbud

Altid

Gratis levering!

Få tilbage
Bedst bedømt

2021 Ladoix Les Grechons et Foutrières, 1. Cru, Marchand-Tawse

Marchand-Tawse

Ladoix-Serrigny er kommunen, hvor marken ligger lige nord for Beaune og øst for Aloxe-Corton. Kommunen er meget domineret af rødvin; kun ca. hver 5...
Årgang
2021
Drue
Chardonnay
Alc.
12,50 %
Størrelse
750 ml

581,25 kr./stk.

775,00 kr./stk.

Spar 25%
Læg i kurv
  • MobilePay
  • Apple Pay
  • Google Pay
  • Dankort
  • Visa
  • Mastercard
Kun 1 tilbage på lager(!)
Forventet levering: fre. 03 jul. - tir. 07 jul.

Anbefalet af top-sommelierer

Køb hos Bottle Hero og...

  • Støt de bedste vinbutikker
  • Få gratis og forsikret fragt
  • Få leveret på 3-5 hverdage
  • Betal sikkert
  • Få de bedste anbefalinger fra uafhængige sommeliere
Beskrivelse

Ladoix-Serrigny er kommunen, hvor marken ligger lige nord for Beaune og øst for Aloxe-Corton. Kommunen er meget domineret af rødvin; kun ca. hver 5. flaske er hvid. Der er elleve 1.Cru marker, som fik deres status i 1982 og udgør ca. 1/4 af kommunens 100 ha. En stor del af kommunens produktion sælges som "Côte-de-Beaune Villages", da dens navn ikke er så prestigeladet som Beaune's, men vinene har generelt en høj standard.


Les Gréchons 1.Cru ligger højt på skråningen, ca. 275 m.o.h., på siden af Corton-højen, lige under skoven på dens top. Jordbunden har et meget højt indhold af limsten og mergel og er meget stenet. Soleksponering næsten hele dagen og kølige nætter i højden giver både fin modenhed og finesse til vinene. Denne vin er håndhøstet og presset i hele klaser uden afstilkning. Både alkoholisk- og malolaktisk gæring sker i egefade. Fadene er fra Allier-skoven, der giver træ med tætte porer, som fortrinsvis bruges til vine, der har stor finesserigdom. De er let til middel toastede, og 20% er nye fade. Vinen omstikkes en gang inden tapning; klares og filtreres ikke.


Marchand-Tawse er resultatet af et atypisk makkerpar, forenet ved deres fascination af Bourgogne: Pascal Marchand er oprindeligt sømand fra den fransktalende provins Quebec i Canada (!). Han havde, da han begyndte for sig selv, gennem 15 år skabt sig et navn i Bourgogne ved arbejde for respekterede domæner som Comte Armand og La Vaugeraie, samt Pinot Noir projekter i Vestaustralien.


Moray Tawse, finansmand og vingårdsejer i Ontario i Canada, gav ham den økonomiske mulighed. Han havde Bourgogne som forbillede i sin vinproduktion og fik fra 2006 Pascal Marchand som konsulent. De gik all-in, fik en vinkælder i Nuits Saint Georges og har netop færdiggjort en nyindrettet kælder i Beaune, specielt til hvidvine. I et interview med "Bourgogne Aujourd'hui" blev han spurgt, om det er en rentabel investering, han har gjort. "Nej, det er en sentimental investering. Jeg har investeret her for at prøve at give mit beskedne bidrag til historien i det, jeg betragter som den største vinregion i verden...".


Projektet har fra starten været tænkt biodynamisk, men uden certificering, da der bruges mange druer fra marker ejet af andre dyrkere, selv om bio-standarder for markarbejdet overholdes . Månekalenderen følges i alle processer, og brugen af svovl er minimal. Der plukkes i små 17 kg. kasser, så druerne ikke presser hinanden i stykker. Der bruges kun naturlig gær og lange macerationstider før presning for at udtrække smagsstofferne så blidt som muligt. En meget tidkrævende vertikalpresse bruges til små cuvéer og en pneumatisk til de større. Gæringskarrene er åbne og af træ, som Pascal Marchand holder af pga. deres store træghed overfor temperaturændringer. Egefadene er fra fire forskellige skove og kun let toastede. Nye fade bruges fra 10 - 100% afhængigt af vinen og årgangen. Klaring bruges ikke til rødvine, og filtrering meget sjældent.


Bourgogne årgang 2021. Koldt og vådt er nok de mest rammende ord at sætte på årgang 2021. Frosten satte ind i start april og ødelagde store dele af de nye skud på stokkene, hvilket reducerede det endelig høstudbytte betragteligt. Værst gik det ud over Chablis. Sommeren var kølig og regnfuld og selvom vejret blev bedre i løbet af august, var der stadig generelle udfordringer på kvalitet og volumen, da høsten satte ind i sidste halvdel af september. For at komme i mål med kvaliteten, var der stor indsats ved sorteringsbordene for at undgå råd og andre relaterede sygdomme i druerne. Ligeledes har de færreste producenter benyttet sig af 100% helklasegæring, da stilkene var for umodne og ”grønne”. Selvom om året var en stor udfordring for producenterne og mængderne er små, er kvaliteten i de vine, der kom ud af det til gengæld høj. Bourgogne 2021 byder på lette, florale røde og elegante hvide med et flot syrebid, som står i fin kontrast til de tre foregående varme årgange 18, 19 og 20.


Produktinformation
Type Hvidvin
Producent Marchand-Tawse
Årgang 2021
Land Frankrig
Region Bourgogne
Drue Chardonnay
Alkoholprocent 12,50 %
Størrelse 750 ml
Madsammensætning
Information om levering

Vi leverer inden for 1 - 5 hverdage. Du kan vælge om det skal være til pakkeshop eller hjemmelevering.

Gratis levering til både pakkeshop og din hoveddør.

Vores butikspartnere bruger primært GLS, Postnord, UPS og DHL til leveringer. Vi dækker leveringer til hele Danmark.

Brug for hjælp? Skriv til os!
'

Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.

Anbefalet af top-sommelierer

Pernille Malec
Pernille Malec
Sommelier hos The Samuel
96/100
Overordnet vurdering
5/5
Value for money

En producent man skal have på sin radar, fordi der bliver produceret fantastiske vine fra huset.

Og det gælder både det hvide og det røde.

Her er vi i en mindre kommune, de fleste ikke har hørt om. Ikke desto mindre har jeg et lille kærlighedsforhold til huset.

Smagsnoter
Citrusfrugt Hasselnødder Hvide blomster Pære Æble
Madsammensætning
Aperitif Fed fisk (laks, tun osv.) Forretter og snacks Skaldyr Moden og hård ost
 

MitID Alderskontrol

Ny dansk lovgivning kræver MitID aldersverificering ved onlinekøb af alkohol og tobak.

Ved at bekræfte med MitID accepterer du vores handelsbetingelser.

Noget gik galt

Vilkår og betingelser

Accepter vores handelsbetingelser.