Crémant de Bourgogne er Bourgognes mousserende vin, lavet på samme måde som champagne med anden gæring på flasken. Druerne er de samme som i de store hvide og røde bourgogner, især Chardonnay og Pinot Noir, og resultatet er en frisk og fin mousserende vin med god syre. Stilarterne spænder fra knastør Brut Nature til blød demi-sec. Her finder du Crémant de Bourgogne fra store huse, kooperativer og små familiedomæner i hele regionen.
Sådan laves Crémant de Bourgogne: druer, regler og lagring
Appellationen blev oprettet i 1975 og dækker hele Bourgogne, fra Chablis og Auxerrois i nord over Côte d'Or og Côte Chalonnaise til Mâconnais i syd. Reglerne kræver, at druerne høstes med hånden, så hele klaser kommer intakte til pressen. Chardonnay og Pinot Noir er rygraden, og sammen med Pinot Blanc og Pinot Gris skal de udgøre mindst 30 procent af blandingen. Aligoté, Gamay og et par andre sorter må fylde resten.
Vinen gærer anden gang på flasken og skal ligge mindst ni måneder på bærmen. Den må tidligst sælges tolv måneder efter aftapningen. Der findes også to højere niveauer: Éminent, der har ligget mindst 24 måneder på bærmen, og Grand Éminent med mindst 36 måneder. Navnet crémant stammer i øvrigt fra Champagne, hvor det engang betegnede vin med lavere tryk og en blødere, mere cremet mousse.
Brut, Blanc de Blancs, Blanc de Noirs og rosé
De fleste flasker er Brut, en blanding af Chardonnay og Pinot Noir, der står frisk og ren med noter af grønt æble, citrus og brioche. Veuve Ambal Grande Cuvée Brut og Albert Sounit fra Côte Chalonnaise er klassiske eksempler, og Louis Bouillot Perle de Vigne hører til samme stil. Vil du have mindre sukker, så kig efter Extra Brut og Brut Nature: Jaffelin Extra Brut Bio, Domaine Roux Extra Brut og Veuve Ambal Brut Nature Origine er stramme og mineralske.
Blanc de Blancs er lavet udelukkende af Chardonnay og har den mest elegante og citrusfriske profil. Pierre Marie Chermette laver både en Blanc de Blancs Brut og en Nature, og Domaine Joncy har også en ren Chardonnay crémant, ligesom Domaine Anne Gros, der ellers er kendt for sine røde vine fra Vosne-Romanée. Blanc de Noirs af Pinot Noir er fyldigere og mere rund, for eksempel fra Caves de Marsigny og fra Simonnet-Febvre, det gamle hus i Chablis, der har lavet mousserende vin siden 1840. Rosé laves typisk af Pinot Noir og giver røde bær og lidt mere krop. Prøv Domaine Boussard, Baron Auguste eller Pierre Ponnelle.
Crémant de Bourgogne eller champagne?
Druerne og metoden er de samme som i champagne, men Bourgogne ligger længere mod syd, og frugten er ofte en anelse rundere og mere moden. Lagringstiden er kortere: champagne uden årgang skal ligge mindst 15 måneder på flaske, mens crémant kan sælges efter tolv. Det gør Crémant de Bourgogne til et oplagt valg, når du vil have klassisk flaskegæret mousserende vin til både hverdag og fest. Se også vores side om crémant fra Alsace, Loire, Jura og de andre regioner, eller hele kategorien mousserende vin.
Ofte stillede spørgsmål om Crémant de Bourgogne
Hvad er Crémant de Bourgogne?
Det er en mousserende vin fra Bourgogne, lavet efter den traditionelle metode med anden gæring på flasken. Den laves mest af Chardonnay og Pinot Noir og findes som hvid, Blanc de Blancs, Blanc de Noirs og rosé.
Er Crémant de Bourgogne Brut tør?
Ja. Brut må højst have 12 gram sukker pr. liter og smager tørt. Extra Brut har højst 6 gram, og Brut Nature har under 3 gram.
Findes der Crémant de Bourgogne demi-sec?
Ja, men den er sjældnere. En demi-sec har 32 til 50 gram sukker pr. liter og passer til desserter, frugt og blå oste. Albert Sounit Prestige Demi Sec er et godt eksempel.
Hvad passer Crémant de Bourgogne til?
Brut og Blanc de Blancs er gode som aperitif og til østers, rejer, sushi og gougères, de små ostepuffs fra Bourgogne. Rosé og Blanc de Noirs kan klare fjerkræ, laks og bløde oste.