Bourgogne, eller Burgund som området også hedder på dansk, ligger i det østlige Frankrig og dækker kun 28.715 hektar. Alligevel rummer det 84 appellationer. Ingen anden vinregion har delt sine marker så finmasket op, og det er præcis derfor bourgognevin kan virke uoverskuelig. Har du først fat i systemet, er det til gengæld ret logisk.
Sådan hænger Bourgognes fire kvalitetsniveauer sammen
Hierarkiet har fire trin. Nederst syv regionale appellationer, der dækker hele området og typisk står for de vine, man drikker på en almindelig onsdag. Så 44 landsbyappellationer opkaldt efter kommunen, altså Meursault, Gevrey-Chambertin, Pommard. Derover premier cru, hvor vinen kommer fra en navngiven mark, et climat, inde i landsbyens område. Og øverst 33 grand cru-appellationer, hvor marken i sig selv er appellationen.
En detalje, der snyder mange: Bourgogne har i årevis fået tilskrevet omkring 100 appellationer, men det rigtige tal er 84. Resten er DGC'er, geografiske tilføjelser inde i en større appellation, heriblandt 13 under Bourgogne og 27 under Mâcon.
Markerne her er blevet opmålt og rangordnet gennem århundreder, og netop den mosaik kom på UNESCO's verdensarvsliste den 4. juli 2015. Mere end 1.000 nøje afgrænsede climats på skrænterne i Côte de Nuits og Côte de Beaune, fra Dijon i nord ned til Maranges.
Hvid bourgogne på Chardonnay, rød bourgogne på Pinot Noir
To druer bærer stort set hele regionen. Pinot Noir står for de røde, Chardonnay for de hvide, og Gamay og Aligoté spiller med i kanten. Det er en enkeltdruefilosofi, ikke blendkunst som i Bordeaux, og det er grunden til, at to marker med få hundrede meter imellem kan smage så forskelligt. Druen er den samme, så alt det, der adskiller vinene, kommer fra jorden og hældningen.
I praksis betyder det, at du kan smage dig gennem et kort. En Chablis er stram og saltet af kalken længst mod nord. En Meursault er bredere og nøddeagtig. Rødt fra Côte de Nuits har struktur og kirsebær med sig, mens Côte de Beaune ofte giver en lettere, mere blomsteragtig stil.
Bourgogne vin fra seks områder: sådan skiller de sig
Officielt deles Bourgogne i seks vinområder: Chablis og Grand Auxerrois, Côte de Nuits og Hautes-Côtes de Nuits, Côte de Beaune og Hautes-Côtes de Beaune, Côte Chalonnaise og Couchois, Mâconnais samt Châtillonnais, hvor størstedelen af Crémant de Bourgogne bliver til.
Hos os ligger dybden tydeligst i Côte de Nuits og Côte de Beaune. Gevrey-Chambertin er den enkeltlandsby vi har flest vine fra, fulgt af Meursault, Puligny-Montrachet og Chablis. På producentsiden finder du blandt andet Domaine Perrot-Minot, Bouchard Père & Fils, Domaine de la Vougeraie, Faiveley, Joseph Drouhin, Domaine William Fèvre, Domaine Leflaive og Leroy. Priserne starter omkring 100 kroner for regionale flasker og går op i femcifrede beløb for grand cru fra de mest eftertragtede marker.
Vil du læse mere om regionen, før du vælger, har vi skrevet en længere guide til Bourgogne og dens vinmarker.
Ofte stillede spørgsmål om vin fra Bourgogne
Hvor ligger Bourgogne?
I det østlige Frankrig, sydøst for Paris. Vinmarkerne løber som et smalt bånd fra Dijon i nord og ned mod Mâcon i syd, med Chablis som en satellit længere mod nordvest.
Hvad er hvid bourgogne?
Hvidvin fra Bourgogne, næsten altid ren Chardonnay. Chablis, Meursault, Puligny-Montrachet og Corton-Charlemagne er alle hvid bourgogne, blot fra hver sin mark.
Hvorfor er bourgogne så dyrt?
Fordi markerne er små og ikke kan udvides. En grand cru-appellation kan være få hektar delt mellem mange ejere, så en efterspurgt cuvée findes måske i nogle tusinde flasker på verdensplan.
Hvad koster en god bourgogne?
Hos os starter regional bourgogne omkring 100 til 250 kroner. Landsbyniveau ligger typisk i 300 til 600 kroner, og derfra stiger premier cru og grand cru markant.
Hvad er forskellen på premier cru og grand cru?
Premier cru er en navngiven mark inde i en landsbyappellation og skrives som landsby plus mark, for eksempel Volnay Caillerets. Grand cru er sit eget appellationsnavn uden landsbyen foran, som Corton-Charlemagne eller Montrachet. Der findes 33 af dem.
Hvilken mad passer til bourgogne vin?
Rød bourgogne er blandt de mest madvenlige rødvine der findes, og klarer and, kylling, svinekød og svampe. Hvid bourgogne hører til fisk i sauce, skaldyr og fjerkræ, og de fadlagrede kan bære en kraftig ost.