Orangevin er hvidvin lavet som rødvin. De hvide druer gærer sammen med skaller og kerner, og det er den kontakt der giver vinen sin ravgule farve, sin tannin og sin helt egen tekstur. Her er vores udvalg.
Hvad orange vin egentlig er
Ved almindelig hvidvinsfremstilling presses saften fra skallerne med det samme. Ved orangevin bliver den liggende på skallerne i uger eller måneder. Den forlængede maceration trækker farvestoffer, tannin og aromaer ud af skallen, som ellers aldrig havner i glasset.
Resultatet er en kategori for sig. Farverne går fra lys guld til dyb orange, tanninerne minder mere om rødvin end hvidvin, og teksturen er noget man nærmest kan tygge. Smager man en orangevin blindt, gætter de fleste ikke på hvidvin.
Georgien, qvevri og 8.000 år
Metoden er ikke ny. I Georgien har man gjort det sådan i årtusinder, traditionelt i qvevri, store lerkar nedgravet i jorden, hvor most, skaller og kerner gærer sammen. Det regnes som en af de ældste vinfremstillingsmetoder der stadig praktiseres.
Genopdagelsen skete i 1990'erne i Friuli og Slovenien blandt vinbønder der arbejdede med minimale indgreb. Derfra bredte stilen sig til resten af Italien, Østrig, Tyskland og videre. I København har orangevin siden fået en helt særlig position, og det er en af de kategorier hvor danske vinbarer var tidligere ude end de fleste.
Stilarterne, og hvilke druer der fungerer
Fra stram og mineralsk til dyb og kompleks
Orangevin er ikke én smag. Kort maceration på få dage giver lyse, stramme vine med et diskret greb af tannin. Flere måneder på skallerne giver dybe ravtoner, noter af nødder, honning, tørret frugt, sort te og krydderier, og en tydelig tannin.
Aromatiske druer har en fordel
Bedst fungerer druer med tykke skaller og egen aroma. Gewürztraminer, Ribolla Gialla, Rkatsiteli og Pinot Grigio er blandt klassikerne. Sidstnævnte har faktisk rosa-kobberfarvet skal, og den traditionelle italienske ramato-stil er orangevin før begrebet fandtes. Neutrale druer giver mindre, fordi tanninen så ikke har noget at spille op imod.
Producenterne i vores udvalg
Vodopivec fra Carso i det nordøstlige Italien er det tungeste navn hos os og en af kategoriens referencer. Peter Radovič og Tenuta Fornace kommer fra samme hjørne af landet, tæt på den slovenske grænse hvor genopdagelsen begyndte.
Fra Georgien fører vi Andrias Gvino og Anapea Village, som arbejder i qvevri efter den oprindelige metode og ligger under 200 kroner. Judith Beck fra Burgenland, Milan Nestarec fra Tjekkiet og Bianka og Daniel Schmitt fra Rheinhessen hører til Centraleuropas mest omtalte naturvinsproducenter, og Fonterenza laver orangevin i Montalcino hvor man ellers kun tænker på Brunello. Udvalget begynder omkring 136 kroner. Se også vores økologiske vine og naturvin.
Ofte stillede spørgsmål om orangevin
Er orangevin lavet på appelsiner?
Nej. Navnet handler kun om farven. Det er hvidvin lavet på vindruer, som bliver ravgul af kontakten med skallerne.
Hvad er forskellen på orangevin og naturvin?
To forskellige ting der ofte optræder sammen. Orangevin beskriver en metode, altså skalkontakten. Naturvin beskriver en tilgang med minimale indgreb. Mange orangevine er naturvine, men ikke alle, og omvendt.
Hvordan skal orangevin serveres?
Væsentligt varmere end hvidvin, omkring tolv til fjorten grader, og gerne i et rødvinsglas. Serveret for koldt virker tanninen bitter. Mange flasker har godt af at stå åbne en time først.
Hvad passer orangevin til?
Alt det der bryder med de klassiske regler: krydret asiatisk mad, lagret hårdost, lam, vildt og jordede grøntsager som rødbeder og svampe. Det er en af de få vine der klarer karry og kimchi.
Kan man lagre orangevin?
Ja, ofte bedre end hvidvin. Tanninen og modstanden mod oxidation gør mange flasker holdbare i fem til ti år, og georgiske qvevri-vine kan holde længere.
Er orangevin uklar?
Nogle er. Aftappes vinen ufiltreret, bliver der en naturlig uklarhed, og det er ikke en fejl. Andre producenter filtrerer og aftapper klart.