Aligoté er Bourgognes anden hvide drue, og langt de fleste flasker her bærer den regionale appellation Bourgogne Aligoté. Stilen er tør, sprød og sjældent tung af fad: grønt æble, citron, hvid stenfrugt og et strejf af friske urter over en kalkstensmineralsk afslutning. Druen dukkede op i Bourgogne i 1600-tallet og blev siden anerkendt som en selvstændig sort, og den har lige siden været regionens friskeste hvidvin.
Bourgogne Aligoté og Bouzeron: druens to appellationer
DNA-analyser har vist, at Aligoté er en naturlig krydsning af Pinot Noir og Gouais Blanc. Den deler altså begge forældre med Chardonnay, Gamay og Melon de Bourgogne, selv om de to søskende sjældent bliver behandlet ens. Aligoté er Bourgognes næstmest plantede hvide drue med omkring 1.700 hektar mod Chardonnays knap 13.000. Bourgogne Aligoté blev anerkendt som appellation i 1937 og må laves i hele regionen fra Yonne i nord til Mâconnais i syd med et udbytte på op til 60 hl pr. hektar. Bouzeron i Côte Chalonnaise fik i 1998 sin egen landsbyappellation og er den eneste i Bourgogne, der er forbeholdt Aligoté alene. Her er udbyttet skåret ned til 45 hl pr. hektar, og vinen skal laves på den finere klon Aligoté Doré, der har tyndere skind og bedre balance mellem sukker og syre.
Sådan smager Aligoté sammenlignet med Chardonnay
Aligoté modner tidligt, tåler kulde og holder på syren, også i varme årgange. Derfor har vinene mindre fylde og mere spænding end Chardonnay fra samme kælder, og de minder i friskhed om Sauvignon Blanc uden den grønne eller tropiske tone. Historisk fik druen de køligere og mindre eftertragtede parceller øverst og nederst på skråningerne, hvor Chardonnay ikke modner optimalt, og det er en af grundene til, at Aligoté længe blev anset som den ydmyge af de to. Den opfattelse er under forandring: en generation af vinbønder arbejder nu med gamle vinstokke, lavt udbytte og lang tid på bærmen, og resultatet er rene, mineralske vine med salt længde. Uden for Frankrig er Aligoté udbredt i Moldova, Ukraine, Rumænien og Bulgarien, hvor den ofte ender i mousserende vin.
Producenter, årgange og bobler med Aligoté i glasset
Udvalget kommer fra franske domæner, der tager druen alvorligt. Sylvain Pataille fra Marsannay er et af de navne, der har løftet Aligotés omdømme, og ved siden af ham står Domaine Chavy-Chouet med parcellen Marechaux, François Carillon, Camille Giroud, Marchand-Tawse, Philippe Girard, Domaine Didier Amiot, Jean-Marie Bouzereau, Pierrick Bouley og Domaine Nicolas-Gauffroy, hvis cuvée kommer fra vieilles vignes. Céline & Laurent Tripoz har en økologisk cuvée med, og Terres Secrètes og Gautheron d'Anost repræsenterer den mere ligefremme, saftige side af druen. Årgangene spænder fra 2020 og frem til de helt friske, og det er netop de unge årgange, druen klæder bedst. Aligoté er også en af de tilladte druer i Crémant de Bourgogne, så der dukker crémant op i udvalget. Vinene kommer fra de vinhandlere og specialbutikker, der sælger gennem Bottle Hero.
Ofte stillede spørgsmål om Aligoté og Bourgogne Aligoté
Hvad er forskellen på Aligoté og Chardonnay?
De er søskende med samme forældre, men Aligoté modner tidligere, har højere syre og lavere alkohol. Chardonnay giver bredere og federe vine og tåler fad bedre, mens Aligoté oftest tappes uden tydeligt egetræ.
Hvad er Bouzeron?
En landsby i Côte Chalonnaise og den eneste landsbyappellation i Bourgogne, der udelukkende laves på Aligoté. Reglerne kræver klonen Aligoté Doré og et lavere udbytte end Bourgogne Aligoté.
Hvad er en Kir?
En aperitif af tør hvidvin og crème de cassis, opkaldt efter Félix Kir, der var borgmester i Dijon fra 1945 til 1968. Klassisk laves den på Aligoté, men mange af nutidens flasker har for meget karakter til at blive blandet op.
Hvad passer Aligoté til af mad?
Østers, muslinger, fisk uden tung sauce, friske salater og gedeost. Syren skærer igennem fedt og salt, og vinen fungerer lige så godt som aperitif alene.
Kan Aligoté lagres?
De fleste flasker er bedst i deres første år, hvor frugten er sprødest. Vine fra gamle vinstokke og fra Bouzeron kan dog sagtens holde nogle år i kælderen og bliver mere terroirprægede med tiden.