Barbera d'Asti er Piemontes mest saftige rødvin: mørke kirsebær, blommer og en frisk, levende syre, der gør vinen let at drikke og nem at sætte til mad. Den kommer fra bakkerne i Monferrato, hvor Barbera-druen har sit hjem, og spænder fra ungdommelige hverdagsvine til dybe, egelagrede Superiore-vine, der kan gemmes i mange år.
Barbera d'Asti DOCG: Barbera fra bakkerne i Asti og Alessandria
Barbera d'Asti blev DOC i 1970 og DOCG fra og med 2008-høsten. Området dækker bakkerne i provinserne Asti og Alessandria i det sydøstlige Piemonte. Reglerne kræver mindst 90 procent Barbera. Resten må være Freisa, Grignolino eller Dolcetto, men mange producenter laver vinen på ren Barbera.
Barbera er en drue med naturligt høj syre og bløde, lave tanniner. Det giver en rødvin, der føles frisk selv i varme år, og som har frugt nok til at stå alene. I Monferrato er Barbera den vigtigste drue og får de bedste skråninger, hvor den i Langhe omkring Alba ofte må vige for Nebbiolo.
Barbera d'Asti Superiore, underzoner og Nizza
Den almindelige Barbera d'Asti er ofte lagret på ståltank eller store fade og drikkes med glæde, mens den er ung. Barbera d'Asti Superiore skal lagres i mindst 14 måneder, heraf mindst seks måneder på træ. Her får man mere koncentration, krydderi og struktur, og de bedste vine kan udvikle sig i flaskerne i en del år.
Inden for appellationen findes underzonerne Tinella og Colli Astiani. Den tredje og mest kendte, Nizza, blev i 2000 en underzone til Barbera d'Asti Superiore og fik sin egen DOCG fra 2014-høsten. Nizza laves på 100 procent Barbera og hører ikke med på denne side, selv om det er samme drue og samme landskab. Ældre årgange, der er mærket "Barbera d'Asti Superiore Nizza", var stadig Barbera d'Asti.
Producenter: fra Braidas Bricco dell'Uccellone til La Spinetta
Barbera var længe en enkel bondevin, indtil Giacomo Bologna fra Braida i Rocchetta Tanaro lagrede sin Bricco dell'Uccellone 1982 på små franske egetræsfade. Vinen ændrede synet på, hvad Barbera kan, og Braida laver den stadig sammen med Bricco della Bigotta og den mere ligefremme Montebruna.
La Spinetta står for Ca' di Pian og den tætte Superiore Bionzo, og Vietti laver La Crena fra gamle vinstokke i Agliano Terme, de ældste plantet i 1930'erne. Fra den historiske Nizza Monferrato-producent Scarpa kommer Superiore La Bogliona. Vite Colte har opkaldt sin Superiore La Luna e i Falò efter Cesare Paveses roman. Prunotto Fiulot, Montalbera Lequilibrio, Costa Olmo La Madrina og Batasiolo Sabri viser den friske, frugtrige side, mens en moden 2009 San Antonio fra Poderi Bertelli viser, hvordan vinen udvikler sig med alderen.
Barbera d'Asti til mad
Syren gør Barbera d'Asti til en af de mest madvenlige rødvine fra Italien. Den passer til pasta med tomatsauce eller kødragù, pizza, lasagne, risotto med svampe og charcuteri. Den unge Barbera d'Asti kan med fordel serveres let afkølet til grillet kylling og pølser. Superiore-vinene klarer langtidsstegt kalv og okse, vildt, svampe og modne oste. Vil du sammenligne med Piemontes sødere side, så se vores Moscato d'Asti og Asti Spumante.
Ofte stillede spørgsmål om Barbera d'Asti
Hvad er forskellen på Barbera d'Asti og Barbera d'Alba?
Begge er Barbera fra Piemonte. Barbera d'Asti kommer fra Monferrato-bakkerne i provinserne Asti og Alessandria, hvor druen dominerer, og er ofte lidt friskere og mere frugtdrevet. Barbera d'Alba kommer fra Langhe og Roero omkring Alba, det samme område som Barolo, og er ofte en anelse fyldigere.
Hvad betyder Superiore på en Barbera d'Asti?
Superiore betyder, at vinen er lagret i mindst 14 måneder, heraf mindst seks på træ, inden den må sælges. Det giver som regel en mere koncentreret og struktureret vin end den almindelige Barbera d'Asti.
Hvor længe kan Barbera d'Asti gemmes, og hvordan serveres den?
En ung Barbera d'Asti er bedst inden for de første par år. En god Superiore kan gemmes i otte til ti år eller mere. Server den ved 15 til 18 grader, de unge vine i den kølige ende.