Italien har flere godkendte druesorter end noget andet land i verden, og vin fra samtlige tyve regioner. Det gør sortimentet uoverskueligt, hvis man ikke har en rettesnor. Her får du overblikket, region for region og stilart for stilart.
Italiensk rødvin: Toscana, Piemonte og Veneto
Toscana og Sangiovese
Toscana bygger på Sangiovese, en drue med høj syre, kirsebærfrugt og en urtet, næsten støvet tone. Den findes i alt fra hverdagens Chianti til Brunello di Montalcino, der skal lagres fem år før den må sælges. Dertil kommer super-toscanerne, hvor Cabernet Sauvignon og Merlot blandes ind uden hensyn til de klassiske regler.
Piemonte og Nebbiolo
Piemonte i nordvest er Nebbiolos hjemsted. Druen giver lys farve men kraftige tanniner og en aroma af roser, tjære og tørrede kirsebær. Barolo og Barbaresco er de to store appellationer, og Barolo hører til de mest lagringsdygtige rødvine der findes.
Veneto og de tørrede druer
Veneto er Valpolicellas hjemsted, hvor Amarone laves på druer der tørres i månedsvis før presning. Det giver en fylde og en mørk frugtsødme man ikke finder andre steder, og en alkoholprocent der ofte overstiger femten.
Italiensk hvidvin og mousserende
Hvidvin er længe blevet overset i Italien, men det har ændret sig. Fra nordøst kommer Friulis præcise vine på Friulano og Ribolla Gialla, fra Alto Adige alpine hvidvine, og fra Campania den mineralske Fiano og Greco. Længere sydpå giver Sicilien Grillo og Carricante fra Etnas vulkanske jord.
På den mousserende side dominerer Prosecco i volumen, men det er Franciacorta i Lombardiet der laver Italiens svar på champagne efter samme flaskegæringsmetode. Og til dessert findes både Vin Santo fra Toscana og Recioto fra Veneto blandt vores dessertvine.
Sådan læser du en italiensk etiket
Klassificeringen har fire trin. DOCG er det højeste og findes kun i omkring halvfjerds appellationer med de strammeste regler. DOC ligger under, IGT er en bredere geografisk betegnelse, og Vino er det bredeste af alt.
Systemet er dog ikke et rent kvalitetshierarki. Flere af Italiens dyreste og mest anerkendte vine sælges bevidst som IGT, fordi producenterne bruger druer eller metoder som appellationens regler ikke tillader. Super-toscanerne er det mest kendte eksempel. Læs derfor producent og område før du læser klassificeringen.
Ofte stillede spørgsmål om italiensk vin
Hvilken italiensk rødvin skal man begynde med?
En Chianti Classico eller en Valpolicella Ripasso. Begge er til at overskue i pris, har den italienske syre og frugt, og passer til almindelig mad. Barolo og Brunello er bedre som næste skridt.
Hvad betyder DOCG?
Denominazione di Origine Controllata e Garantita, den højeste italienske klassificering med krav til område, druer, udbytte og lagring. Brunello di Montalcino var den første vin der fik status i 1980.
Hvad er en super-toscaner?
En vin fra Toscana der bruger internationale druer som Cabernet Sauvignon eller Merlot, eller blander dem med Sangiovese på en måde de klassiske regler ikke tillod. De sælges typisk som IGT trods høj kvalitet og pris.
Hvorfor har italiensk vin ofte høj syre?
Fordi mange af de vigtigste druer, især Sangiovese og Nebbiolo, af natur har høj syre. Det er også derfor vinene fungerer så godt til mad, hvor syren skærer gennem fedt og salt.
Hvad passer italiensk vin til?
Næsten al mad med tomat, olivenolie og ost, altså det italienske køkken selv. Sangiovese til pasta og pizza, Nebbiolo til svampe og trøffel, Amarone til grydretter og lagret parmesan.