Saint-Estèphe er den nordligste af Médocs fire store kommuneappellationer, og vinene herfra har altid haft ry for at være de mest stramme og langsomme i Médoc. Det er ikke en fejl, det er hele pointen. En god Saint-Estèphe er mørk, kølig og fast i ungdommen og bliver en af de mest givende flasker i Bordeaux, når den får tid.
Hvor ligger Saint-Estèphe, og hvad gør jorden anderledes?
Appellationen ligger lige nord for Pauillac, kun adskilt af en lille bæk, med Gironde-flodmundingen som nabo mod øst. Her er omkring 1.200 hektar vinmarker, og der laves kun rødvin under navnet Saint-Estèphe. Jorden er grus som resten af Médoc, men med mere ler i undergrunden end hos naboerne i Pauillac og Saint-Julien. Leret holder på vandet i tørre somre og giver vinene friskhed og en vis tyngde fra årgang til årgang.
Leret er også grunden til, at Merlot fylder mere her end længere mod syd. Ifølge appellationens egne tal er markerne cirka halvt Cabernet Sauvignon og 40 procent Merlot, resten Cabernet Franc og Petit Verdot. Merloten runder cabernettens tanniner af og giver mørke blommer og kirsebær oven på solbær og cedertræ.
De fem klassificerede vinslotte i Saint-Estèphe
Ved klassifikationen i 1855 fik Saint-Estèphe fem crus classés. To andenvækster, én tredje-, én fjerde- og én femtevækst. Til gengæld er appellationen fuld af stærke crus bourgeois, og det er der, du ofte finder de bedste køb.
Cos d'Estournel
Louis-Gaspard d'Estournel solgte sin vin helt til Indien i 1800-tallet og byggede de orientalske pagoder over kælderen, som stadig står der i dag. Elefanten på etiketten er samme historie. Cos ligger på bakken lige over grænsen til Pauillac og laver en af Médocs mest fyldige og eksotisk krydrede vine. Andenvinen hedder passende Les Pagodes de Cos.
Montrose
Château Montrose ligger helt ude ved Gironde, og flodens mildnende effekt er en del af forklaringen på vinens kraft og holdbarhed. Det er den klassiske langtidslagrer i appellationen, og andenvinen La Dame de Montrose er den venligste vej ind.
Calon-Ségur, Lafon-Rochet og Cos Labory
Markis de Ségur ejede både Lafite og Latour, men sagde, at hans hjerte var på Calon. Derfor hjertet på etiketten. Lafon-Rochet er fjerdevæksten med den gule etiket, og Cos Labory er femtevæksten, som ligger nabo til Cos d'Estournel.
Crus bourgeois og gode køb fra Saint-Estèphe
Uden for klassifikationen finder du nogle af de bedste værdier i hele Médoc. Phélan Ségur, grundlagt af irske Bernard Phelan i begyndelsen af 1800-tallet, laver vin i crus classés-klasse. Les Ormes de Pez, Château de Pez, Haut-Marbuzet, Meyney og Lilian Ladouys er andre navne at holde øje med. Her starter flaskerne omkring 200 kroner, mens de klassificerede slotte og især Cos d'Estournel og Montrose ligger markant højere.
Sådan smager og serverer du en Saint-Estèphe
Forvent solbær, brombær, grafit, lidt violer og en tæt, fast tanninstruktur. Sammenlignet med Saint-Julien er vinene ofte lidt mere rustikke og jordbundne, og de har brug for længere tid. Giv en ung flaske en time eller to i karaffel og server den ved 17 til 18 grader til lam, oksesteg eller en god entrecote.
Ofte stillede spørgsmål om Saint-Estèphe vin
Hvad er Saint-Estèphe?
En AOC-appellation for rødvin i den nordlige del af Médoc i Bordeaux, anerkendt i 1936. Den grænser op til Pauillac mod syd og Gironde mod øst.
Hvad er forskellen på Saint-Estèphe og Pauillac?
Begge er cabernetdominerede, men Saint-Estèphe har mere ler i jorden og som regel mere Merlot i blandingen. Pauillac er ofte mere parfumeret og kraftfuld, Saint-Estèphe mere kølig, stram og jordbunden.
Hvor længe kan en Saint-Estèphe lagre?
Crus bourgeois drikkes godt fra 5 til 12 år efter høst. De klassificerede vine fra gode årgange har typisk brug for 15 år og kan holde 30 eller mere.
Er St-Estèphe og Saint-Estèphe det samme?
Ja. St-Estèphe og St. Estephe er blot forkortede stavemåder af samme appellation, og du finder dem alle her på siden.