Marsannay er den nordligste landsbyappellation i Côte de Nuits og ligger lige syd for Dijon, nord for Fixin og Gevrey-Chambertin. Her laves rødvin på Pinot Noir, hvidvin på Chardonnay og som noget særligt også rosé, alt sammen under samme navn. Det gør Marsannay til en af de mest alsidige appellationer i hele Bourgogne.
Marsannay vin: rød, hvid og rosé fra Côte de Nuits
Appellationen blev oprettet i 1987 og er dermed en af de yngste landsbyappellationer i Bourgogne. Den dækker vinmarker i tre kommuner: Chenôve, Marsannay-la-Côte og Couchey. Rødvinen fylder klart mest, og resten deles nogenlunde ligeligt mellem rosé og hvidvin.
Markerne ligger på blide skråninger mellem cirka 225 og 390 meter over havet. Jorden veksler mellem kalksten, mergel fra juratiden og brun jord med sten og grus, og de højeste parceller med tynd, veldrænet jord giver de mest strukturerede vine. Klimaet er køligt med et kontinentalt præg, så druerne modnes sent.
Rød Marsannay har en dyb rød farve, duft af røde og mørke bær og med alderen tørret frugt, en kraftig indgang og fin længde. Den hvide er rund og fyldig med citrus, hvide blomster og et strejf af eksotisk frugt, og her bruges Chardonnay, nogle gange suppleret med Pinot Blanc.
Marsannay rosé: en sjældenhed i Bourgogne
Marsannay er den eneste landsbyappellation i Côte d'Or, hvor rosé må sælges under landsbyens eget navn. Traditionen føres gerne tilbage til Joseph Clair fra Domaine Clair-Daü, der efter Første Verdenskrig begyndte at lave rosé af Pinot Noir. I dag laver hans barnebarn Bruno Clair blandt andet hvid Marsannay fra La Charme aux Prêtres.
Rosé fra Marsannay er bleg med et let orange skær og dufter af hvid fersken og blomster. Prøv Domaine Joseph Rotys Marsannay Rosé eller Fleur de Pinot fra Sylvain Pataille, og find flere stilarter blandt vores rosévin.
Clos du Roy, Longeroies og vejen mod premier cru
Marsannay har i dag ingen officielle premier cru eller grand cru. Producenterne har dog i flere år arbejdet på at få en række af de bedste marker opgraderet, og ansøgningen hos det franske appellationsinstitut INAO omfatter blandt andre Le Clos du Roy, Les Longeroies, Au Champ Salomon, Champs Perdrix og La Charme aux Prêtres. Indtil en endelig afgørelse foreligger, står markernes navne på etiketten som lieu-dit under landsbyappellationen.
Markernes navne går igen hos mange af producenterne her. Sylvain Pataille laver Clos du Roy, Le Chapitre, Les Longeroies og En Clemengeots, Jean Fournier laver Clos du Roy, Le Chapitre, Les Longeroies og Saint Urbain, og Domaine Bart står bag Au Champ Salomon og Clos du Roy. Fra Gevrey-Chambertin kommer Les Longeroies fra Domaine Denis Mortet og Geantet-Pansiot, mens Domaine Méo-Camuzet, Charlopin-Tissier, Thierry Mortet, Frédéric Magnien med Saint-Jacques, Domaine Sirugue, Michel og Philippe Naddef, René Bouvier og Lou Dumont runder udvalget af.
Marsannay til mad
Rød Marsannay passer til rødt kød som oksesteg og lam, til ferskvandsfisk som gedde og sandart og til oste af komælk. Server den ved 15 til 17 grader. Den hvide klarer fjerkræ i flødesauce, kalveblanquette, fisk og gedeost, mens rosé er oplagt til salater, grillmad, charcuteri og krydret køkken.
Ofte stillede spørgsmål om Marsannay
Hvilke druer bruges i Marsannay?
Rødvin og rosé laves på Pinot Noir, mens hvidvinen laves på Chardonnay, nogle gange med lidt Pinot Blanc.
Findes der Marsannay 1er Cru?
Ikke endnu. Appellationen har ingen klassificerede premier cru, men en ansøgning om at opgradere en række marker, blandt andre Clos du Roy og Les Longeroies, er under behandling hos INAO.
Hvor længe kan Marsannay gemmes?
Rødvinen kan i de bedste årgange udvikle sig i ti til femten år, hvidvinen topper typisk efter otte til ti år, og rosé drikkes bedst inden for et par år.
Hvor ligger Marsannay?
Marsannay ligger i den nordligste del af Côte de Nuits, lige syd for Dijon og nord for Fixin og Gevrey-Chambertin.